Noget af en brat opvågnen

Efter uger stort set uden børn, var det noget af en brat opvågnen at være på arbejde i dag.

Det var skønt. Det var hektiskt. Og det var til tider en lille bitte smule stressende.

Men mest dejligt.

Dejligt at se voksne og børn efter mange lange uger. Dejligt at være på og rent faktisk have noget at lave. Og dejligt igen at være i hverdagen.

Vi startede klokken elleve. Og sluttede klokken fem, hvor jeg kunne sende de sidste fem computerspillende drenge ud af døren. Fra klokken tre, da de fleste forsvandt og der pludselig var tid til at sætte sig ned og finde den frokost, jeg slet ikke have haft tid til, var de sidste timer lange.

Hvor meget jeg end holder af det, indrømmer jeg gerne at det ikke havde gjort det mindste hvis de sidste fem havde fundet grund til at gå lidt tidligere...

I morgen er jeg klar igen!