Tossede fjantetøser

Der skal lægges stærkt ud. Der skal være plads til oplevelser og begejstring. Både i det små og i det store. Så da jeg engang i sidste uge stod med en flok tøser og snakkede aftenåbning, greb jeg kalenderen, spurgte om hvornår og skemalagde i aften til aftenen. For hvorfor vente, når de hopper for at komme i gang.

Syv tossede tøser endte med at være på. De havde ønsket noget med kylling, så jeg lavede min yndlingskyllingeret, der kan varieres i det uendelige og som jeg forestillede mig ville levne frokost til i morgen.

I det sidste tog jeg fejl. De spiste rub og stub, og bekendtgjorde mere end en gang, at det var det bedste kylling de nogensinde havde fået, at det smagte fantastisk  og mon ikke de skulle præsentere opskriften for deres hjemkundskablærer...

Opskriften er enkel. Mens samtlige tøser så på, væltede jeg kylling i filetform, frisk mozerella revet i stykker og en hel bøttefuld af den bedste pesto jeg lige kunne få fingre i, ned i et fad. En flok svagelige tomater ingen gad spise røg samme vej, inden det hele blev æltet godt, overhældt med revet ost og sat i ovnen i en halv times tid. Var det, det? Spurgte de, mens de nærmest løb over af mundvand, for det tegnede godt nok lækkert.

Jeg ville egentlig have haft pinjekerner med, men da en af tøserne frabad sig nødder, droppede jeg dem, og tænkte at de kunne ristes på en pande ved siden af. Desværre glemte jeg dem, men det gjorde ikke oplevelse ringere.

Tøserne ville have ris til. Så ris det blev. Jeg ville ikke have ris, så jeg fintsnittede et lille blomkål og varmede det i en skålfuld bouillon. Jeg forestillede mig at jeg kunne have blomkålen for mig selv - men den spiste de også.

Glade løb de videre. Vekslede mellem at spille bold, spille Playstation - nu uden indblanding af drengene, der i hverdagen lægger størst beslag på netop den maskine, sang karaoke og løb ud og ind mellem Café og skolegård. da jeg fandt isen, Henrik tidligere havde udpeget som noget, han gerne så spist, lod jeg dem gå amok og spise hvad de ville. Jeg grinede på afstand, mens de delte, snakkede og hyggede, mens det svandt i bøtterne.

Det er en god flok tøser. De kan blive dødeligt uvenner og tøsefjante som alle andre piger, men de kan også rumme hinanden og hinandens forskelligheder, de favner og deler og er sammen på kryds og tværs. Jeg tænker det bliver skønt at få lov at følge dem et par år. At det er et privillegie, der skal værdsættes.

Og så tænker jeg at vi hellere må få sat dato på endnu en aften med tant og fjas. Måske nogen af drengene også tør være med næste gang..