Karrebæksmindebroen

Eller græshoppen som den er døbt.

Broen fra Karrebæksminde til Enø og søndagsbrunch er nok den fineste, sødeste og mest genialt tænkte bro jeg nogensinde har set.

Broen er en klapbro fra nittenhundrede seksogtredive. I udformingen ligner den en græshoppe, og for længe siden blev den, for yderligere at understrege ligheden, malet grøn. For nogen år siden fik den også øjne og følehorn.

Jeg synes den er fantastisk, og som den står midt i bybilledet er den en kilde til glæde. Jeg kunne ikke lade være med at smile, når jeg kiggede på den.

Kontravægten, som er med til at åbne broen består at stål og beton. For at få nok kilo i, blev der i sin tid også lige hældt fjorten komma otte tons brugte hestesko i den nylavede beton.

Broen åbner en gang i timen, vi var så heldige at se det. Vi gik også over og nød udsigten fra den anden side af vandet.

I får billederne (eller nogen af dem - jeg tog  mange). Flere ord er vist overflødige.

Fik jeg sagt, jeg synes den er fantastisk.