Jeg forestiller mig vi har set sjove ud - chefen og jeg - da vi først på eftermiddagen forsøgte at finde den løse forbindelse til internettet, så alle Caféens fire computere fik forbindelse til det højhellige.
Egentlig startede det allerede før sommerferien, da forbindelsen pludselig forsvandt og computernørdedrengene rendte rundt med kabler og satte stik i dertil indrettede huller. De fik aldrig forbindelse til mere end to af de fire, og da chefen samtidig fortalte at der skulle trækkes nye kabler i sommerferien og vi skulle have en ny switch, for den gamle skulle efter sigende overhovedet ikke fungere, droppede jeg alt om at jeg skulle være bedre end drengene.
Tilbage efter sommerferien var det stadig kun de to der virkede, og da jeg i onsdags huskede at spørge chefen om en status på kabelsituationen, gloede han uforstående på mig og fortalte at kablerne skam var blevet trukket om og alting fungerede efter bedste evne.
Øhhh... sagde jeg, hvorefter han startede et forsøg på en udredning af kabler, computere og netforbindelse samtidig med at ungerne forsøgte at bruge samme. Ret hurtigt blev vi enige om, at det ville være en del smartere, at jeg kiggede det hele igennem i går formiddags, når der alligevel ikke var nogen børn.
Så det gjorde jeg. Hev computerne ud på gulvet, hev stik ud af respektive huller og kunne efter at have løbet frem og tilbage fra den ene ende af Caféen til den anden (vi har nemlig valgt at computerne står allerbedst længst væk fra router, switch og netkontakterne i væggen. Og det gør de. Står bedst altså. Hvorfor vi har allieret os med kabler på mellem ti og femten meters længde..) i forsøget på at finde forbindelse.
Jeg endte med at få forbindelse til tre af de fire. Der er fire kontakter i væggen, men kun de tre virkede. Det sidste nægtede at samarbejde. Til gengæld kunne jeg konstatere at alle fire kabler virker. Altså skal vi ikke ud i at sætte endnu flere meterlange kabler fast langs panelerne.
Jeg skruede også den fine kasse af væggen, som jeg engang sidste år fik vores søde pedel til at hamre sammen. Kassen der skjuler ledningsvirvaret fra Helvede. Ledninger der går fra en kasse til en anden i et sammsurium, jeg ikke engang har lyst til at prøve at forstå.
Jo, jeg kunne godt regne ud at de der ledninger højst sandsynligt hænger sammen med kontakterne i væggen, men hvordan?? Ingen anelse, og så skruede jeg kassen fast igen.
Netop ankommet i dag mødte jeg chefen og fortalte om mine erkendelser. Jeg går lige med, sagde han, Inden jeg skal noget andet. Og sådan gik det til at jeg endnu engang hev alle computerne ud på gulvet, så jeg kunne se de små lys ved netstikkene og konstatere om der var forbindelse eller ej.
Og mens jeg løb frem og tilbage mellem de fire computere og kiggede efter lys, sad chefen i den anden ende med alle ledningerne og flyttede rundt og rundt og rundt. Så råbte han: Hvad nu? og jeg råbte tilbage - Nu lyser de tre af dem, eller Nu holdt den ene op med at lyse, eller Nu lyser den igen, eller Ingen ændring. Længe. Lige indtil de alle fire lyste og chefen vist nok havde styr på alle ledningerne og jeg satte computerne på plads igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar