Analucia with a twist

Tiden går stærkt for øjeblikket. Dagene er lange og jeg føler mig til tider langt fra både blog og strikkepinde. Min reader har hundredevis af ulæste indlæg, og hver eneste gang jeg forsøger at tælle ned, bliver der bare endnu flere. I mit hovede skriver jeg det ene indlæg efter det andet, uden nogen af dem nogensinde når at sættes på tryk.

Der sker meget nyt omkring mig. Skolebestyrelsesarbejdet jeg satte mig selv midt i, som et udviklingstiltag for mig selv, har allerede vist sig at være givtigt. Jeg tænker tanker og bruger tid på noget af det jeg synes er svært, men gerne vil blive bedre til.

Det er godt tror jeg, og tror på at med tiden bliver overskudet større og pladsen til de mange uskrevne indlæg til at tage fat på igen.

Nogle enkelte bliver det til, og nogen får lov at være med, selvom de må vente længe. Et eksempel er sjalet, jeg trævlede op og startede igen. Det er snart det meste af en uge siden, jeg lukkede sidste maske, skyllede op og lagde i stræk.

Resultatet er blevet godt. Specielt kanten, som jeg opfandt undervejs viste sig at fungere rigtig godt. Jeg håbede længe at det sidste clue skulle være en kant jeg ville kunne bruge, men sådan skulle det ikke være.

Det blev stort. Som i meget stort. Og jeg strikkede den lille model. I min egen version talte jeg mig frem til hvor mange bladgentagelser kanten på den originale lille størrelse bestod af, og gik ud fra det. Min kant har samme antal (cirka) og mit sjal er stort.

Min afsluttende kant af blade brugte meget garn. Jeg var længe i tvivl om der ville være nok. Det var der heldigvis. Men også kun lige.

Det er et dejligt sjal. Stort og varmt og lige til at slynge om halsen eller om skuldrene alt efter behov.

Design: Udgangspunktet er Analucia af Erica Jackofsky.

Garn: Colinette Jitterbug i farven Castagna.  Jeg fik garnet af Henriette for længe siden, og har fra første færd vidst at det skulle blive til et sjal.

Den færdige sjal vejer 227 gram. Der er et par gram tilbage af de to nøgler jeg havde. Så det var tæt på.

Pinde: 4 mm

Størrelse: Vingefanget på det færdige sjal er 160 centimeter. Højden midt bag er 76 centimeter.

Bemærkninger: Det oprindelige sjal er et Mystery shawl, og jeg havde også alle gode intentioner om at strikke det efter opskriften. Det oprindelige sjal er delt i syv og efter at have strikket de første fem dele, måtte jeg erkende at jeg aldrig ville komme til at holde af det.

Opbygningen af det oprindelige sjal er anderledes og egentlig ret interessant. Jeg synes også det er flot. Det virkede bare ikke for mig. Jeg endte med at beslutet at det måtte være mit garn, der ikke egnede sig og pillede det hele op og startede forfra.

Jeg brugte et klassisk trekantet sjal med udtag i siderne og midt bag på hver anden pind som grundlag for mit. Jeg startede helt efter opskriften og strikkede bladbort langs begge sider.

Med cirka 2½ eller tre blade i hver sektion strikkede jeg først zigzag baseret på clue 1 og 4.

Som opdeling mellem sektionerne strikkede en en pind ret på vrangsiden, en række huller (slå om, 2 ret sammen) på forsiden og endnu en retpind på vrangsiden.

Den anden opdeling tilføjede jeg endnu en række huller og havde tre rækker huller som den sidste opdeling.

Til den anden sektion brugte jeg clue 2 og spejlvendte mønstret på den anden side af midtermasken.

Til den sidste sektion brugte jeg clue 6.

Jeg afpassede så den yderste bort startede med pind 1 i kant-bladmønstret.

Nærmest magisk passede mit maskeantal med tre vrangmasker mellem hvert blad hele vejen hen over bunden af sjalet. det midterste blad blev strikket rundt om midtermasken og jeg endte med 31 blade mellem midterblad og kantblad på hver side af sjalets trekant.

Den første halvdel af bladene tages en hel del ud. Et stykke tid troede jeg, at jeg ville ende med en flæse. Men det er utroligt hvad blockning kan gøre. Den anden halvdel af bladene tages tilsvarenede ind. For ikke at ende med for få masker, tog jeg ud om den midterste vrangmaske mellem bladene, så maskeantallet fra midt i bladene til slut på sjalet forblev det samme.

Måske havde jeg ikke behøvet at tage så meget ud, for der blev temmelig meget overskud mellem bladene. Til gengæld fik jeg nogen fine spidser.

Jeg endte med at lukke af med en picotafslutning.

Colinette Jitterbug er noget sjovt garn. Det virker meget bombastisk at strikke af. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at det kunne blockes så meget, som det kunne efter et opskyl og med våde tråde.

Faktisk blev det så fint i mønstrene, at jeg næsten blev ked af at jeg ikke fuldførte Mysteriet. På den anden side er jeg rigtig glad for resultatet. Men jeg kunne helt sikkert godt en dag have lyst til at give mig i kast med originalmønstret igen. Se for eksempel lige den her version.

Har du lyst til at se flere billeder af sjalet, kan de ses lige her på Ravelry.