Jeg vågner og træder stille rundt. Jeg holder meget af mine morgener alene, så jeg forsøger ikke at vække de andre.
Inde i stuen står en buket blomster. Bettina havde dem med, da hun kom i sidste uge. De står endnu, er blevet flyttet fra sol til skygge og tilbage igen, et par gange hver dag. Vores lejlighed er ikke egnet til blomsterbukettter om sommeren, solen står lige på og alting falder hurtigt sammen, hvis ikke vi passer på.
Midt i den ene blomst har en af nattens gæster taget plads.
En fårekylling. Af hunkøn, med æglægningsbrod og alting. Anders mener den må hedde en fårekælling, i ordets oprindelige form. Altså en kær lille en.
Jeg finder kameraret, forsøger at stille skarpt. Sådan en fårekylling er ret stor. Den lille gæst er ligeglad. Bliver bare siddende. Den sidder der endnu. Måske den godt kan lide rødt.
flotte billeder
SvarSletflotte billeder
SvarSletTak Evi :)
SletSikke en søndagsgæst, og dine billeder er rigtig gode :-)
SvarSletTak Lene. Anders hjalp den udenfor da han vågnede. Jeg tænker ikke, den har godt af at blive indenfor :)
SletHun er også smuk mod det røde :)
SvarSletMiri, den var så fin, som den sad der :)
SletSikke en dejlig gæst, lige til at sætte på en fin nål (ej jeg laver bare sjov). Hun er rigtig fin C:
SvarSletLærke, jeg er sikker på, du ville elske den på en nål. Vi valgte at slippe den fri :)
SvarSlet