tirsdag den 27. august 2013

Endnu en frø


Længe inden den første frø blev færdig, vidste jeg at det ikke skulle blive den sidste.

Nu er en nummer to i gang.


Den mørkere ryg


Anders foreslog dengang den første endnu ikke var færdig, at frøen kunen blive fin med en lysere mave og en mørkere ryg. Det bliver derfor prøvet af nu. Jeg har valgt seks farver i stedet for fire. Linet dem op i række fra lys mod mørk. De fire midterste farver skal bruges på størstedelen af frøen, mens de fire farver mod den ene og den anden side af skalaen skal danne henholdsvis ryg og mave.

Jeg tror det bliver fint.


Den lysere mave


Denne gang er frøen en fødselsdagsgave. Heldigvis er fødselsdagen først om et par måneder, for færdiggørelsen kan vist komme til at trække ud. Nye projekter presser på. Projekter der ikke kan skubbes for langt. Projekter, der for størstedelens vedkommende, står navne og gaver på.

Sådan er det nogen gange. Og nogen gange er det helt i orden.

Lige nu. For eksempel.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar