mandag den 22. september 2014
Vores have
Nu er den vores. Haven vi har haft adgang til de sidste tre uger. Cirka.
Jeg har været forbi og melde os ind i nyttehaveforeningen. Sådan en findes der nemlig. Og det er et krav at være medlem. Ud over adgang til toilet og fælles haveredskaber som trillebør og græsklipper er jeg ikke helt klar over hvad medlemsskabet indebærer.
Det var ellers en noget anden overtagelse end jeg havde regnet med. Jeg havde regnet med at få en have fuld af ukrudt og groet så godt til, at det allerbedst kunne betale sig at starte med en le og siden knofedt.
Sådan så den have vi blev givet adgang til ikke ud. Tværtimod. Den var fin. Efterårsklargjort og med bord, stol, parasol og alskens andre haveting stående, som var den i brug. Da vi første gang var forbi - dengang vi fik muligheden, og skulle se om lige netop den have ville være noget for os, følte vi mest af alt at vi brød ind. Det lignede ikke en have klar til overtagelse. Det ligenede en have i brug.
Adspurgt kun damen i Park- & vejvæsenet fortælle at det var skam den rigtige have, men efter at have betalt den årlige leje, så den stadig temmelig meget ud som om den var i brug. Jeg snakkede med både damen på kontoret og formanden for nyttehaveforeningen. Tanken om en fejl lå ikke langt væk.
Men den var god nok. Nu er alting fjernet og haven er vores. Fliserne er skæve, der mangler hegn ind mod den ene nabo og på den her tid af året er der ikke meget vi kan gøre. Jeg tænker der skal løg i jorden. Tanken om piblende vintergækker og skilla engang til foråret er yderst tillokkende og Anders ønsker et podet æbletræ. Vi har ladet os fortælle at det er nu sådan et skal i jorden.
Måske kan vi også finde ud af at fikse en ny havelåge. Der ér en, men den er så frønnet, at jeg tvivler på at skruer nogen sinde ville blive siddende, hvis vi forsøgte med hængsler...
Jeg ved ikke meget om havebrug. Anders ved heller ikke meget. Vi ved endnu mindre om hvor man køber æbletræer af fornuftig kvalitet. For jeg tænker at sådan nogle ikke skal købes hvors som helst.
Vi tager gerne i mod gode råd.
Og så glæder jeg mig til næste år, hvor altanen gerne skulle være noget mindre tilgroet og alt det grønne, der fylder der hvor det kunne være rart at kunne sidde, dukker op i haven i stedet.
Drømmene involverer også tanker om tomater, chili og bønner.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Tillykke med haven, det er dejligt, når noget man har ønsket, går i opfyldelse. Jeg ved ikke noget om æbletræer, håber du får nogle gode råd.:-)
SvarSletLene, tak og mon ikke vi lærer og finder nogle gode råd undervejs :)
SletMed en plet jord er havedrømmene uendelige :) plantecentrene bugner lige nu med gode tilbud og vejledning, og der findes bunker af havebøger, I kan fornøje jer med i vinter. Et overblik over, hvornår man gør hvad, er godt at have, så man ikke beskærer forkert etc. God fornøjelse :)
SvarSletTak, vi skal vist finde et havecenter :)
SletTillykke med det. Det er jeg sikker på I bliver rigtig glad for. Og bare det at kunne høste noget man selv har dyrket er da fantastisk. :-D
SvarSletCatarina, høsten er noget vi ser frem til :)
SletDet er da et dejligt sted, som I har fået. I skulle da tage ned på gartneriet ved Damhussøen, de giver en utrolig god service. I skal dog være opmærksomme på, at et podet æbletræ kan vokset meget uens.
SvarSletHilsen Charlotte
Charlotte, jeg har før været i gartneriet ved Damhussøen. Og jeg synes også der er gode råd at hente. Men jeg er lidt usikker på om de er store nok til også at have træer. På den anden side er det det der ligger tættest, så jeg skal helt sikkert forbi :)
SletTillykke med den dejlige plet jord - og godt at det var sådan en velholdt en af slagsen I overtog. Alt for meget ukrudt kan være svært at udrydde.
SvarSletJeg har masser af havebøger stående - du er velkommen til at låne.
- og stiklinger af alt muligt kan du også sagtens få. Så bliver der råd til flere æbletræer hos planteskolen. Eller måske kirsebær, blomme og æble...
KH Karina
Tusind tak Karina. Vi er også blevet lovet stiklinger andeststeds fra. Vi vil helst have mad, men der skal også være plads til lidt blomster, så måske jeg tager dig på ordet :)
SletTusind tak Susanne, det vil jeg kigge lidt nærmere på. :)
SvarSletForresten har Anders vist været forbi og stoppe hvidløg i jorden. Ellers er han på vej...
TILLYKKE. Å hvor er det skønt og hvor er det fint at haven var i så flot stand. Så er alle drømmene jo lige til at putte i jorden.
SvarSletTænker at der nok skal pible både det ene og det andet op til foråret for den have ligner en hvor der allerede er sat løg. Alligevel er det jo skønt selv at ligge lidt i jorden. Vintergækker synes jeg dog ikke at du skal investerer i lige nu. De kan ikke rigtigt lide at være tørret ud som de jo er når man køber løg nu, istedet holder de rigtigt meget af at blive delt mens de har store grønne blade i foråret (mens de blomstre eller lige efter). Få en klump af en der har masser og del den så du planter tre løg i hvert hul. Efter nogle år vil de have formeret sig og du vil have dem i klumper lige som vintergækker skal stå. Samme råd gælder for erantis. Kan købes men er meget bedre delt med nogen der har i forvejen.
Stort set alle æbletræer med gode spiseæbler er podede æbletræer og der findes bare i Danmark omkring 400 slags. På planteskolen har de typisk kun nogle få typer og en slags træer der ikke bliver så store (lidt teknisk men det skyldes det træ der er podet på.). Det gør ikke noget for de vil bære hurtigere og fylder ikke så meget. Mit bedste råd er at tage ud på noget pluk selv eller finde en god grønthandler med dansk frugt. Køb en masse forskellige slags og blindsmag dem. Vælg 3-4 favoritter og læs så om dem. Hvis I kun skal have et træ vil I nemlig helst have et der bære frugt i længere tid og også gerne en sund sort.
Held og lykke med det. Glæder mig til at læse meget mere.
Te'løg, hvor bli'r det skønt. Der skal Googles ;-)
SvarSletmvh
Maybritt
Tillykke med haven. Jeg har topløg af estisk slage-hvidløg, om jeg kan sende til dig. Med hensyn til æbler bør du vælge træer på svag eller mellemkraftig grundstamme (M26 eller M7). Så kommer du til valget af sort: smag dig frem. Der er åbent hus på Pometet i Tåstrup på søndag http://pometet.dk/aktiviteter/2014/aabent-hus/ eller kig på deres hjemmeside med æblenøglen http://www.nordgen.org/nak/index.php?act=startsearch&letter=S
SvarSletDer er også æbledag på Gl Estrup 5. oktober, men det er jo lidt langt for jer.
Hvis du har særlige ønsker til træer sælger vi frugttræer på både kraftig og svagere grundstamme og vi sender gerne. Ring bare, når du har smagt noget forskelligt.
http://www.gamlefrugtsorter.dk/
hilsen fra alle frugttræerne Margit
Margit, vi er nået frem til at vi hellere må vente til næste år med projekt-æbletræ. Og så bruge tiden fornuftigt, så vi overilet får fat i noget forkert.
SletTusind tak for alle informationerne, vi læser og tænker mange tanker :)
Tillykke, det lyder rigtig spændende :)
SvarSletMette
Mette vi er også spændte :)
Slet