Forventningens glæde

Det tog så hele dagen .. og en madpakke og et skolebestyrelsesmøde (det var forresten ikke farligt, jeg tør godt komme igen), og nu skulle den være der. Det håber jeg i alt fald. Links er sendt ud og alle de firehundrede og nogen forældre sammen med lærere, pædagoger, ledelse og hvem der ellers kunne være intersserede kan nu læse.

Jo der er småfejl. Det er nyt layout, og der er ting jeg ikke er hundrede procent tilfreds med. Jeg hænger mig i mellemrum og tekststørrelse, men lige nu kunne jeg ikke mere. Rettelser må følge i de næste udgaver.

Og mens jeg sad her, var der fotografering på programmet for Emilie. Niendeklasserne får altid taget to klassebilleder. Det er en tradition, som formentlig aldrig stopper. For det er sjovt og de små glæder sig til de bliver store og skal have taget fjollede billeder.

På det ene billede skal de være pæne. På det andet må de skabe sig så åndsvage som de kan. De klæder sig ud og det gælder ofte om at være mest grim eller mærkelig eller noget tredie.

Emilie har brugt de sidste aftener til at kreere et tylsskørt, der sammen med brune øjne, diadem, roser og mine højhælede sko, kunne gøre hende til en ballarina. En af drengene havde truet med at komme i kjole og til det fine billede havde de samlet i klassen besluttet at alle skulle yde deres ypperste - drengene møde i jakkesæt og pigerne i pæne kjoler. Emilie tog i morges af sted i en af mine pæneste kjoler.

Jeg glæder mig til at se de billeder.