lørdag den 31. december 2011

På årets sidste dag

Dagen viser tænder, der i morges sad på alting udendørs. Jeg stoppede op og beundrede kunstværkerne af frost på glas og visne planter.



Dagen har været fuld af tid. Vi har ikke travlt. Planlægningen har været fornuftig, og den eneste der reelt kan kræve at have arbejdet er Emilie, der i formiddags luntede ud med dagens reklameombæring. Reklamer holder ikke ferie, hverken jule- eller nytårsaftensdag, når de falder på en lørdag. Sidste lørdag havde hun og planlagt ferie.

Efterhånden som dagen går er køleskabet fyldt op med tilbehør til aftensmåltidet, badeværelset har været i brug, og om lidt flytter jeg Emilies bærbare, der fylder på spisebordet, hvor vi alle på skift bruge løs.





I morgen venter en ny dag. Et nyt år. Jeg har ingen fortsætter. Jeg har aldrig rigtig troet på dem. Men jeg har en aftale med mig selv. En aftale, der snildt kunne ligne et nytårsfortsæt af den slags "man" skal have. Der skal rodes med vægten igen. Pilen skulle gerne pege nedad. Efter tre måneder med stilstand er det på tide at flytte igen. Jeg nærmest glæder mig, efter tre måneder er det på tide med et skift. At skiftet ligger lige efter nytår er et tilfælde.



Der mangler stadig et bord, nogle kartofler og et strygejern. De går ingen steder, det gør jeg heller ikke, hvis ikke jeg stopper nu. altså må jeg videre.

Godt nytår til jer alle.



4 kommentarer:

  1. Rigtig hjertelig Godt Nytår til dig og dine, Pernille. Jeg håber, I har en skønherlig aften :-)

    SvarSlet
  2. Det kan du tro, Anita. Og tusind tak :)

    SvarSlet
  3. Godt nytår til dig Pernille og din familie :o)

    SvarSlet