Nytårsnat

Maden er spist, raketterne fyret af, de sidste rester af kransekagen står i køkkenet. Jeg er ene tilbage, lægger brikker i puslespillet, jeg lokkede Emilie til at lægge, mens vi ventede.

Aftenen har været skøn, på den helt rigtige afslappede måde. Både Anders og Emilie brugte timer på at spørge efter først kage, siden midnat. Daniel forsvandt lige efter maden, vil han have kage, er der masser tilbage til de kommende dage.. måske vi bliver nødt til at invitere gæster, for at få det spist. Hvorfor jeg altid får lavet kage til syvogtyve personer, er lidt af en gåde.

For adspredelse fandt jeg den gamle version af Trivial frem. Den Emilie og jeg fandt i kælderen, og som delvist også ejes af min søster. Ideen var god nok, spillet er forældet. Fra 1987 viste det sig. Vi gav op, det var umuligt. Forestil dig et tøsebarn svare på underholdningsspørsmål om kunstnere, der var hotte længe inden hun blev til. Umuligt!

Så var det puslespillet kom frem. Det livede lidt op. Hun var ellers parat til at gå i seng. Mens billedet langsomt voksede frem, Anders mente kransekage burde spises længe inden midnat og klokken langsomt tikkede fremad, gik aftenen helt stille med hyggelig underlægningsmusik, inden det endelig var tid til nytårskys og affyring af de indkøbte raketter.

Oppe igen forsvandt først Anders, siden Emilie, mens jeg stædigt holdt ud. Nu ligger de femhundrede brikker i sirlig orden, mens Michael Falch sørger for lydtæppe. Det gamle Trivialspil inspirerede til at finde teenageårenes idoler frem.

Om lidt vil jeg sætte mig i sofahjørnet, forsøge at udrydde den åbnede flaske Cola, der alligevel ikke er noget værd i morgen, og læse et kapitel eller to.. eller tre i en god bog, inden jeg finder i seng.

Og så vil jeg kraftigt overveje om ikke det er på tide, Trivialspillet tager ophold hos min søster...