Titanic

På allersidstedagen for udstillingen i Tivolislottet, lykkedes det os at komme af sted og se (og høre) spændende historier om det der engang var Verdens største luksusliner. Den der nu ligger på havets bund, knækket i to, efter en fatal kollision med et isbjerg. Titanic.



På mange måder var det en meget anderledes udstilling. Specielt fordi det er begrænset hvor mange artefakter eller dimser, der er hevet op fra havets bund, der tilsammen kan skabe et sammensurium, der bliver spændende at vise frem. Derfor var udstillingen krydret med mange billeder af skibet, af stabelafløbningen og specielt af passergerer, der var med og som for størstedelens vedkommende aldrig kom i land.

Sammen med billeder og forskellige genstande, mange breve, småting og andre effekter gav opbygningen af skibets telegrafstation, genskabelsen af en luksuskahyt, det, der for småkårsfolk har været en prægtig tredieklasseslukaf, en korridor på første klasse, modeller af skibet og levende undervandsbilleder et spændende indblik i den Verden rejsen over havet har været at bevæge sig rundt i.

Det anderledes i udstillingen var den mp3-afspiller, alle blev udstyret med, hvor en behagelig stemme fortalte historier, annekdoter, fakta og andet spændende med udgangspunkt i de enkelte billeder og opstillinger.

Det tager længere tid at se en udstilling med ørerne. Det giver også en anden meget stille oplevelse, der nærmest indbød til at hviske. Når ens medmuseumsgænger er af typen, der føler et headset med indbygget lyd som en skoleopgave, og derfor ikke vil lytte med, kan det derfor føles lidt forkert at skulle genfortælle, uden at forstyrre de andre museumsgæster for meget. Det betød også, at jeg fik langt flere af de små spændende historier end Emilie.

At lytte og få fortalt er en ny og anderledes måde at gå på museum. Jeg synes på ingen måde, det er en dårlig ide, jeg kunne bare godt have tænkt mig en mulighed for ikke kun at skulle lytte. Jeg tror personligt, at jeg havde fået mere ud af udstillingen, hvis den havde spillet højere på flere sanser.

Emilie var glad for at få set udstillingen, og fik en hel del med hjem, selvom hun synes den var noget kedelig.