Først var der de otte adventssokker, som ungerne vist efterhånden har regnet ud. Jeg er nu ikke sikker på, at det er lutter glæde, når de pakker ud, men så kunne de (aka Emilie) have bestilt noget andet.
Basta!
Nu strikker jeg så sokker igen, for der var noget med ønsker fra nogen, som vist bør begaves, inden den fireogtyvende er slut.
Så jeg strikker, pindene gløder og det er faktisk rigtig hyggeligt.
Selvom Anders hellere så, jeg motionerede de pinde, der sidder i det store projekt til ham. Projektet, der er blevet så stort, at jeg ikke kan strikke meget mere end en pind eller to, før jeg har ondt i både hænder og arme. Så er det nemt at udsætte, og sokkerne er pludselig meget vigtigere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar