Hun skrev endda en seddel: Køb to liter mælk, firehundrede gram god chokolade og en pakke gær. Men midt i taskesalget glemte jeg alt, og lige inden sengetid var der hverken mælk eller gær.
Ret kritisk når morgendagen er sidste skoledag inden juleferien, og dermed også morgenhygge med fælles morgenmad i klassen. Emilie har lovet friskbagte boller og varm chokolade. Det kan godt gå hen og blive svært at holde det løfte uden mælk, chokolade og gær.
Heldigvis holder Netto på Tårnvej åbent helt til klokken ti. Heldigvis er der luft i mine cykeldæk og hvad man ikke har i hovedet… Ret hurtigt var jeg og cyklen på vej mod Netto…
Dermed fik jeg også lige lovet at røre dejen sammen. Eller rettere dejene. For de stakkels drenge i klassen tåler meget dårligt kerner og andet godt, og har derfor brug for helt hvide boller sådan en tidlig decembermorgen. Som det søde pigebarn Emilie er, kan hun selvfølgelig ikke stå det overhørrigt og har allerede for længe siden besluttet sig for to slags boller – de hvide til sarte drengemaver og dem med kerner til alle de andre – og seje.
Heldigt nok at Anders lige har ryddet og rengjort køleskabet. Så er der plads til de to skåle med koldthævende dej, der lige nu deles pænt om pladsen.
Selvom hun nok har ambitioner om at stå tidligt op i morgen og trille dej til kugler, har jeg en ganske klar fornemmelse for hvem, der rent faktisk ender ved køkkenbordet omkring klokken alt for tidligt engang efter midnat i morgen.
Og sådan fik hun endnu engang sat os i sving. Hun er ret god til det. Har altid gjort det. Som dengang i børnehaveklassen, hvor hun glædesstrålende kom hjem og fortalte at hun havde lovet pandekager til morgenjulebordet, og Anders derfor endte med at stå meget tidligt en kold og mørk decembermorgen for at bage mindst tres pandekager. For til børnehaveklassejulemorgenborde er også forældrene inviteret. Hun fik selvfølgelig forbud mod nogensinde at love pandekager igen. Det har desværre ikke forhindret hende i sidenhen at love alt muligt andet, vi ikke lige havde forudset og derfor ikke nedlagt forbud mod.
Friskbagte boller er ikke det værste. Jeg glæder mig næsten (bare en lille bitte smule). Chokoladen derimod, den regner jeg med hun selv står for. Jeg tror bestemt det er lettest at transportere uåbnede mælkekartoner og indpakkede chokoladeplader.
Og inden jeg glemmer det, må jeg hellere kridte skoene, løbe i kælderen og hente alt det rene vasketøj, der forhåbentlig har brugt dagen til at blive tørt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar