lørdag den 5. januar 2019
2018
2018 var et indholdsrigt år. Det føles som ræsede året af sted, og samtidig var der både plads til at stoppe op og være i nuet.
På arbejdsfronten var året udfordrende på flere planer. Vi sagde farvel til en fantastisk leder og goddag til en ny, der stadig skal finde sig til rette og måske til tider lider under de store sko, der skal fyldes. Jeg var til dialogmøder, skolebestyrelsesmøder, startede et triosamarbejde, der stadig er noget vi famler omkring. Jeg var på Vestforbrænding, på konferencer, på kurser og lærte i den grad nyt i forhold til arbejdsmiljø.
Jeg voksede med opgaverne og må glad erkende at jeg altid kan blive bedre. Det vidste jeg godt, men det er rart at opleve.
Jeg opfriskede førstehjælp, lavede mad over bål og snakkede skolehave, lærte om Microbits, LegoWeDo og skiftede en fjerdeklasse ud med en anden. Jeg er indgået i nye teams, har været på Vestvolden, skåret rensdyr og nusset kyllinger, da klasserne havde projekt og rugede deres egne æg.
I klubben holdt vi aftenarrangementer, lavede spændende projekter, inviterede alle de kommende nye børn og forældre, tog i Tivoli, overnattede i det fri, var på Herstedhøje, i Lejre, på kanalrundfart og holdt Halloween.
Jeg har været i Stockholm, Berlin, Helsingborg, Hårlev, Roskilde, Aarhus, ved Vesterhavet og utallige gange på Lolland. Jeg har strikket sammen med smukke kvinder, været på AoH-messe, til Fiberfolk og på Øens Garnmarked. Jeg har været til sølvbryllup, til konfirmation, til barnedåb, til navngivning og begravelse. Jeg har set kunst, fejret 1, 18, 45 og 70 års fødselsdage, min barndoms skole rundede 50 og jeg mødte Emilies kæreste.
Jeg har haft skønne timer i samværet med familie, venner og ikke mindst Rose. Det var året hvor træning for alvor blev en del af hverdagen, jeg turde overgive mig til et sundhedstjek (det var slet ikke slemt) og jeg sammen med mine kolleger tilbagelagde en maraton til Bike&Run.
Men mest af alt var 2018 året hvor vi sagde farvel til min far og velkommen til Oscar.
Januar var varmere end forventet, den årlige julefrokost, fejring af Lærkes foreløbige færdiggjorte uddannelse, strik med skønne damer og en rundvisning på Vestforbrænding.
Til middag i Aarhus, varme, portrætterne kom op, søuhyre, skolebestyrelsesmøde på Vestforbrænding, bøger og strik, Emilies første møde med Rose, frost, begyndelsen til nyt penalhus.
Februar var vinterferie, en færdig frakke og begyndende lyst til syning, messe i Rødovrehallen, Daniels fødselsdag og farvel til Prins Henrik.
Bøger og strik, projektposer, Alt om Håndarbejde i Rødovrehallen, kø mod kisten, vinterknopper, Aubade, snebær, strikkeudfordring, frakke.
Marts var blogtræf, aftenmøder, førstehjælp, sundhedstjek, påskefrokost, ny cykel, dukkfremstilling, sneglebesøg og afsked med en SFOleder.
Rose, forår, kursus på Rødovregård, sjov med toiletpapirrør og engangskopper, Bob og Olga, bøger og strik, blogtræf, Emilie hækler, ny cykel.
April var haveforberedelse, årets eneste kjole, tandlægebesøg, tur med de store, udeliv, Arken og konfirmation.
kjolen, tomater og chili, Rose, My #1, mønstertilretning, Savannas konfirmation, klovne på Arken, krokus, snobrød.
Maj var Fælledparken, Lilleskolens fødselsdag, skibe i stormvejr, Tivoli, brunch, 18 års fødselsdag, tøsehygge, Fiberfolk, grillaften og ansættelse af en IT-gut (som blev en dame).
Tivoli, familiehygge, akelejer, cykeltræning, Fiberfolk, Rose, strik og bøger, venten, tæppe til Nicklas.
Juni var utallige ture mod Lolland, mod Nykøbing, Nakskov og Bandholm. Juni var indlæggelse af min far og flytning til Svanevig Hospice. Juni var også glæde, varme, hygge og Bike & Run.
Grøn Flodhest, Bike & Run, Mystisk sjal, Creative Space, bøger og strik, Nakskov station, Min far, sommer, aftenåbent og rundbold.
Juli var ferie, Stockholm, Søndermarken, jazzfestival, sommerfrokost og afsked med min far.
Anders og kanonerne, strandet tog, jazz, sommer, Stockholm, strik og bøger, Rose, leg med zoom, fødselsdag i Søndermarken.
August var barnedåb, sølvbryllup, sommerferieture, kurser, Roses et års fødselsdag, bloggens ti års jubilæum og farmortitlen.
Velkommen til Verden, keramik, Pride, stranden, bøger og strik, 10 år, dåbskjolen i brug, klappe, klappe kage, bror - søster - far - faster - søn - nevø.
September var fodbold, teknologi og innovation, kyllinger, Helsingborg, skolehaver, garn, min søsters fødselsdag, operation på en baby, navngivning og et sidste farvel til min far.
Rose, begravelse, mad over bål, Øens Garnmarked, Poncho til Victoria, Crenate, kyllinger, strik og bøger i Helsingborg, fest for Oscar.
Oktober holdt gang i varmen, var generalforsamling, 11 og 70 års fødselsdage, efterårsferie, Berlin, Halloween og min første sygemelding i tre år.
Dionysus som kjole, propmand, portræt af min far, tåge, Berlin, strik og bøger, halloween, dampmaskine, Oscar.
November var den spæde start på julen med julegaveværksted og kollegial julehygge. November var også skolebestyrelseskonference, papengle og det første møde med Emilies udkårne.
Drillenissen havde på forhånd givet alle gaverne til Lotte, lilla dromedar, brandspande, tåge over Damhussøen, papengle, Oscar, Alon Cardigan, strik og bøger, Kobæk Strand.
December var julehygge, julefrokost, advent, julegaver, julekalendervanter, Vesterhavet, yndlingsfamilien, farmordage og et blik mod det nye år.
Vesterhavet, strik og bøger, Rose, Oscar, det mindste juletræ, betonnisser, nytårsknald, julekalendervanter, Emilie.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Utroligt så meget der sker i løbet af året, når du stiller det op på den smukke måde. Jeg gav mig til at se mine billeder for 2018 igennem, det er en god måde at nyde minderne og få sat tingene i perspektiv.
SvarSletMarianne, det tager temmelig lang tid, men det er også superhyggeligt at sidde med. Det er sådan en slags terapeutisk tilbageblik :)
Slet