Yarn Along - Uge 2

De sidste dage har været fyldte på den gode måde.

Tirsdag var Odense, arbejdsmiljø og et kort besøg i Tante Grøn.- Jeg fik det jeg ville - og mere til. Trods et pakket program var dagen godt skruet sammen, med lige tilpas mængder af inspiratoriske indlæg fra andre - flest arbejdsmiljørepræsentanter, der fortalte deres historier - og tid til at arbejde og snakke fælles ved bordene. Efter et sindrigt system, var vi blandt godt og grundigt. Det gav en god grobund for snakkene og historierne ved bordene.

Vi blev præsenteret for handlekort, der gav muligheder for at arbejde videre derhjemme. Kortene er ikke begrænsede, der var også nogle blanke, så vi selv kunne fylde på, hvis ikke vi fandt det rigtige. Det blev en lang dag, men jeg var langtfra træt, da jeg gik derfra, og endda fik et knus fra en fremmed mand, der tog mig for en anden, da jeg stod med ryggen til og rodede i min taske.

Han blev noget forlegen, men fik et knus alligevel. Og kom tilbage og fortalte, at nu havde han fundet den rigtige dame. Hun havde også fået et knus.

Onsdag var jeg tilbage på arbejde, lidt mærkeligt med sådan en indskudt arbejdsdag, for allerede i går var jeg hjemme igen. Eller ikke rigtig hjemme, jeg var hos Sille hele dagen. Hun har fået arbejde fra den første. Rose er kørt ind i vuggestuen, lejligheden er ved at være klar, og det helt rigtige job faldt nærmest som appelsinen ned i hendes turban.

Sille gad godt rejse inden jobstart, jeg har lidt for meget ferie tilbage, og var klar. Vi kiggede kalender, og nu virkede som et godt tidspunkt, så jeg tog ferie. Hvor vil du hen? spurgte jeg, og Sille drømte om Barcelona. Senere fik hun kolde fødder og mente måske at Barcelona var langt at rejse med et lille barn - Berlin så, sagde hun, og jeg var klar til Berlin.

Vi fik aldrig bestilt billetter, og sidste weekend snakkede vi igen. Jeg tænkte, sagde Sille, måske vi bare kan tage en endagstur til Malmø? Jeg tænkte at Sille bestemte, og at Malmø kunne være hyggelig. Jahh, sagde Sille, men allerhelst vil jeg bare gerne have hjælp til at sætte paneler op.

Altså savede vi paneler i går, og skruede børnesikringer i alle vinduerne, samlede og monterede en udtræksskraldespand i køkkenet og samlede Roses nye seng, inden vi hentede hende i vuggestuen. Man kan nå meget på sådan en børnefri torsdag. Og i dag var jeg forbi igen med den geringssav, jeg pludselig kom i tanke om vi har stående i kælderen.

Heldigvis havde Sille ikke paneler nok til hele lejligheden, og der mangler også et par karme. Jeg er sikker på, det bliver både lettere og pænere at save med en sav, der er beregnet til det, i stedet for den plastikskærekasse vi stod med i går.

Vi fulgtes videre til Jysk, hvor vi begge havde planer, inden Sille gik hjemad mod flere projekter, som kan klares alene og jeg fortsatte en længere tur rundt til steder i København, jeg har samlet sammen til på en fridag.

I morgen har jeg også planer - men de skal udføres herhjemme.













Læse:

Den urolige mand skrider frem, og som dagene går, bliver jeg mere og mere sikker på at jeg har læst den før. Det gør ikke noget, den tåler en genlæsning, og jeg kan alligevel ikke huske præcis hvordan den ender.

Sådan har jeg det tit med krimier. Jeg kan huske om jeg synes de var gode eller ikke, men jeg kan sjældent huske plottet, handlingen eller hvad der egentlig skete. I længere serier plejer den underliggende historie at dukke op et sted fra hukommelsen, når jeg læser videre.

Meget godt, når jeg nu læser igen.


Strikke:

Dagene med togture, lytning og møder har givet tid til strik på sweateren til Anders. Den er nået dertil, hvor jeg gerne vil have ham til at prøve den, så jeg ved hvor meget længere jeg skal strikke inden ribben.

Jeg er ret sikker på, vi taler et sted mellem to og fem centimeter.

Foreløbig har han ikke haft tid til at prøve, men så strikker jeg på noget andet, og satser på at finde tid i weekenden.