Min landsby på Lolland

For et par år siden satte Alfred Gynter Christensen fra LollandBibliotekerne sig i spidsen for et storstilet projekt. Han samlede barndomserindringer fra hele Lolland, fra alle generationer og satte dem sammen til en bog.

Min far bidrog dengang med sine barndomserindringer og bogen står i min reol.







Sidste år startede samme Alfred endnu et projekt. Denne gang ville han høre om landsbyerne på Lolland, og endnu en gang satte min far sig bag tasterne. Denne anden erindringsbog er knap så personlig som den første, fordi den i højere grad vidner om landsbyliv end barndomsliv. Alligevel er den også et vidnesbyrd om landboliv både i børnehøjde, men også med et voksenperspektiv.

Da min far i juli døde, havde han færdigskrevet manuskriptet og sendt det til Alfred, der havde sendt et udkast til en redigering tilbage. Han fortalte os om udkastet, men fik aldrig selv arbejdet videre med det. Det gjorde vi. Vi var overbeviste om at han gerne ville have det udgivet, og opsøgte derfor Alfred, der heldigvis havde tid til os midt i frokostpausen, samme dag som min far trak sit sidste åndedræt og vi alligevel var i nabolaget.

I samarbejde med Alfred blev min fars ord til et kapitel i bogen om Lollands landsbyer, vi ledte de gamle fotoalbum igennem og fandt billeder fra min fars tidligste forsøg med kamara, mens Alfred fandt billeder i det lokalhistoriske arkiv, som dokumenterede de dele af landsbyen min far beskriver.

Det er måske ikke de billeder min far ville have valgt, men de passer fint i historien.





Bogen udkom i november, denne gang var det mig, der sørgede for at både min søster og jeg i dag har den stående, og mens jeg har læst min fars bidrag flere gange, har jeg ikke helt så travlt med de andres. De kan ellers formentlig være spændende at læse.



Min far skriver blandt andet:

Vi var mange børn dengang, og der blev arrangeret forholdsvis mange ting for os. Til fastelavn "Katten af tønden", hvor vi efter tur slog på en udrangeret smørdrittel fra Mejeriet. Indeni var der en kat, dog ikke levende, men kun af pap. Når vi langt om længe havde slået tønden i stykker, og katten var faldet ud, fik vi hver en pose slik. Det med slikket gentog sig ved juletræsfesterne, hvor vi først måtte gå rundt om juletræet. Ved alle lejligheder legede vi "Bro bro brille", og hvad de forskellige lege nu hed. For de voksne var der madposebal, hvor hver enkelt familie selv medbragte madvarer. Efterfølgende var der dans til musik af de lokale spillemænd, som ikke alle spillede lige godt. Selvom der på det tidspunkt har været stor forskel på rig og fattig, var det ikke noget vi børn oplevede i hverdagen. Vi legede sammen uanset hvilket samfundslag vi kom fra.



Min far, farbror, faster, farfar og farmor.