Yarn Along - Week 1

Joining Ginny for january yarn along.

Even though I do my qwn yarn along every wednesday (in danish), I keep forgetting to join the monthly one. I really like joining, and this year I am determined to try remembering again.

Since I forgot a lot have happend. Almost everything in the veriaty of loosing my dad to cancer and becomming a grand mother. Sadness and joy between each other, and that the baby arrived soon enough to attend the funeral was such a beautiful thing.

Looking back the fact is that last time I joined was back in june. I talked about two projects. First a blanket for Rose - my best friends daughter - for her christening. It became nice and beautiful. You can find even more pictures at my Ravelry page.

Since then I made another one for my grandson.

Second a poncho for my niece. I made one for my sister many years ago, and now her daughter found it, and loved it. She got it for her seventeen birthday, and was pretty happy.



***************************



Det er onsdag og tid til et kig på masker og bogstaver. Det er længe siden jeg har skrevet på engelsk, men det var faktisk rigtig hyggeligt, dengang jeg gjorde det tilbagevendende, så jeg prøver igen. Og håber jeg husker den ene gang om måneden.

Jeg var tidligt oppe i morges. Skolen er stadig lukket, men Klubben er åben. Jeg fik valget om jeg ville åbne eller lukke, og valgte det første. Åbne betyder tidligt fri. Jeg gider godt tidligt fri. Det var lige før jeg kom for sent, men jeg nåede det lige på minuttet. Jeg havde ellers afsat ekstra tid til cykling i strid modvind. Men åbenbart ikke helt så meget, som jeg havde brug for.

De to drenge, der sad i sofaen i fællesrummet, og ventede da jeg kom, var heldigvis temmelig ligeglade. Men var ret hurtige til at komme og hjælpe med at åbne, da pakkeposten kom med LEGO bestilt lige før juleferien.

Senere fandt de, de nye computere, som kom lige inden ferien. Godt de kun var to, for den tredie er hverken pakket ud, sat til eller installeret endnu. Det var svært at afgøre hvad der var bedst -  nyt LEGO eller nye computere. Der er klart noget lækkert over begge dele.

Mens drengene legede, pakkede jeg julen væk. Vi plejer at gøre det inden ferien, men det nåede vi ikke. Nu er alting frisk og klart til i morgen.













Reading:

I am reading The Troubled Man by Henning Mankell - the last of the sequel of Kurt Wallander, a swedish police detective.

I know I have seen the screenplay of the book, with Krister Henriksson as Wallander. But have I read it? I am not sure and reads on, while knowing the history and still not total sure about the words.

Håkan von Enke has gone missing, Wallander has gone to Stockholm trying to help, while he experience new troubles about himself.


Knitting:

It was not planed. But I have kind of taken a dicision to finish my current projects before casting on for anything else. Today I have knitted on a tutu or ballet skirt for Rose.

It has taken forever. I knew it would feel that way. And still I started it long ago. I really do not like knitting with mohair. But it is the only thing that fit the airy fluffyness of a tutu. Thats why I gave myself plenty of time to knit. Plenty of time to have long breaks inbetween. And I still have quite som time before the finish line.

The plan is to give it to her for her second birthday. I still have until august.

And even better, I finished the first two layers of three. The bad thing is that it takes forever to make one round, and I just doubled the amount of stitches... And in about five centimeters I have to double again.

It might look a litte odd. The deep orange is not to be seen when its done. It is only there to supply the pinkish yarn, since I have not got enough of that alone.

Good thing I still have several months. Cause knowing me, I have to let it go once in a while.



********************



Læse:

Jeg har fundet Henning Mankells Den urolige mand frem. Den absolut sidste bog i serien om Wallander - den svenske halvsure kriminalkommisær fra Ystad. Jeg er usikker på om jeg har læst den. Jeg er helt sikker på at jeg har set filmatiseringen med Krister Henriksson i hovedrollen. Men har jeg læst den?

Jeg læser, ved hvad der kommer og synes egentlig godt om begge dele.

Håkan von Enke - Wallanders datters kommende svigerfar og tidligere ubådsofficer - er forsvundet. Wallander kæmper med sine egne dæmoner, men tager alligevel til Stockholm for at hjælpe.

Måske er der spor at finde i von Enkes skrivebord.


Strikke:

Det er på ingen måde et nytårsfortsæt, men en pludselig indskydelse fik mig til at rydde op i alt det garn, der på mystisk vis har fundet vej fra kasserne under sengen til kurve og hjørner i stuen. Alt med et formål og planer om opslag, der endnu ikke har fundet sted.

Tilbage var de igangværende projekter. Ikke flere end det er til at overskue, og alle nået længere end jeg troede. Det ville være så rart at afslutte dem alle, inden jeg starter noget nyt.

Så det er planen lige nu.

I dag har jeg strikket på et balletskørt/en tutu til Rose. For at opnå det lette resultat er den nødt til at være strikket af mohair. Jeg bryder mig virkelig ikke om at strikke i mohair. Jeg er faktisk heller ikke særlig vild med resultatet. Altså plejer jeg ikke at strikke i mohair.

Men jeg vil så gerne lave sådan et skørt til Rose. Derfor startede jeg også for lang tid siden. Har strikket lidt ind imellem og bliver sikkert også nødt til at pakke det lidt væk igen, inden det bliver helt færdigt.

Det skal bare være færdigt til hendes fødselsdag i august.

Og ligesom med de andre projekter er der slet ikke så langt igen. Et par målrettede dage herhjemme og to af tre lag er færdige. Det tredie er i gang og stort set lutter retmasker i det forfærdelige garn venter forude.

Der er sindsygt mange masker på en enkelt omgang, så det tager lang tid at komme rundt. Jeg har netop fordoblet maskeantallet - og gør det igen, når jeg når til kanten.

Jeg tager mig selv i at messe - Der er ikke langt igen, der er ikke langt igen... når jeg sidder med det.

Måske netop derfor er det et rigtig godt projekt at stoppe i tasken som det eneste, når jeg skal ud. Så er jeg pinedød nødt til at strikke på det...


Og hvis du synes det ser lidt mærkeligt ud, er det muligvis fordi det er svært at tage billeder, der ligner noget, når der også er strikkepinde i. Den dybe orange er kun med for at strække det melerede garn. Det kommer ikke til at kunne ses, når modellen er færdig. Håber jeg.



Se eventuelt hvad andre strikker, hækler og læser her.