søndag den 20. maj 2018

Fiberfolk


Jeg var i Roskilde i dag. Der var Fiberfolk, et uldent marked for små forhandlere, dem der starter op og arbejder ved køkkenbordet eller ved siden af et andet arbejde.





Det var hyggeligt. Jeg skulle have haft Bettina med, men for meget sygdom gør krav på prioriteringer, og jeg besluttede at tage af sted alene - det er ikke ubetinget en god ide. Jeg tror jeg køber mere, når jeg er alene, og efter to gange rundt tog jeg hjem - jeg turde ikke blive længere...

Jeg mødte flere jeg kendte - omend jeg ikke ser noget, og andre dermed er nødt til at give sig til kende. Jeg så også flere, jeg ved hvem er, men lod dem passe sig selv. Måske en dag jeg tager mod til mig, til at tale til fremmede. Jeg hilste også på en enkelt, som muligvis har det lige som jeg.

Hjemmefra havde jeg to ønsker. Det ene opgav jeg hurtigt, for det kunne ikke indfries.

Annelise har en rok, og hun har lovet at lære mig at spinde. Til det skal jeg bruge kartet uld, klar til det der spinding. Jeg tænker at forberedt uld er lettere at arbejde med, end skulle jeg karte selv. Jeg har set andre købe de smukkeste tops - tror jeg det hedder - men jeg er en smule usikker på hvor i verden sådan noget egentlig købes i gode kvaliteter - råb endelig højt, hvis du ved noget om spindematerialer - for det føles som en jungle, og jeg har brug for hjælp.

Det andet handlede om et mystisk sjal. For jeg kan tydeligvis ikke få nok af mystiske sjaler. Ysolda Teague har et nyt på bedding. Ysolda laver tit smukke ting, så jeg tør godt. Der skal bruges tre fed a 400 meter. Gerne graduerede i farverne eller lyse prikker.

Jeg var en tur rundt i begge lokaler, inden jeg besluttede mig og valgte lammeuld fra Uld & Co. Løbelængden er lidt for kort, så jeg valgte et ekstra fed og fik fire fine graduerede, melerede fed i afstemte grønne nuancer.





Hvordan jeg får fire fed til at ramme tre fed i en opskrift jeg ikke kender, bliver så mit problem. Men det er jeg sikker på, jeg nok skal finde ud af.

Dernæst hoppede jeg på strømpegarnet og købte til overflod mod evighedsprojektet, der handler om at strikke en masse strømper og hækle et tæppe af resterne. Og så var det jeg gik hjem. Specielt efter sidste køb, hvor jeg ganske simpelt ikke kunne beslutte mig.

Og selvom jeg helst vil have det hele selv, har Anders fået lov at vælge - hvis han vil.





Jeg startede hos The Danish Dyelot, hvor jeg købte lækkert og blåt med glimmer. Fairy Underworld hedder farven. Det er Anders enig med mig i, at han ikke vil have - og så der er der noget kun for mig. Måske jeg skulle købe mere glimmer...

Jeg endte hos WOOLapyk, hvor de skønneste farver kastede sig over mig, og jeg gik hjem med ikke færre end tre forskellige fed, jeg ikke kunne vælge mellem, med navne der emmer af eventyr - Enchanted Forest, Whistle for the choir og Stormcloud - hvem har ikke lyst til at kaste sig over den slags garn...





Og jo, det er rigtigt, jeg kan faktisk ikke lide flerfarvet garn. Men det er så smukt, når det ligger i fed, og jeg håber sådan på at det hele er tilpas afdæmpede i farverne, til at resultaterne ikke bliver for rodede.

Og så snakker vi slet ikke om det igangværende evighedsprojekt, som muligvis burde afsluttes, inden jeg kaster mig over et nyt...





2 kommentarer:

  1. Åhhh, jeg var der også. Der var simpelthen bare SÅ mange underskønne garner, så jeg kunne snildt have købt for flere tusinde kroner. Det gjorde jeg dog ikke.
    Jeg lagde også mærke til WOOLapyks herlige navne.
    Og også jeg kom hjem med garn og opskrift til et sjal ... fra Kaos Garn.
    Synes du ikke også, at der var alt for mange mennesker? Men det var ubetinget en succes for stadeholderne, må man sige.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jo der var afsindig mange mennesker. Det var svært at komme til, men heldigvis var der lidt mere plads, da jeg gik rundt anden gang, og over skuldrene havde udset, det jeg gerne ville kigge lidt nærmere på :)
      Så absolut et hit - mon ikke det gentages? Og jeg kunne også sagtens have købt mig fattig.

      Slet