Tretten komma seks

Det er efterhånden flere måneder siden vi i et letsindigt øjeblik tilmeldte hele Klubbens personale til Bike and Run på Vestvolden mandag d. 11. juni.

Hvor svært kan det være? Fem mennesker skal tilsammen tilbagelægge en maraton. Tre løber fem kilometer og to cykler tretten komma seks. Når bare vi er fælles, så skal det nok gå.

Helt overbevist om, at vi selvfølgelig skulle følges ad, har løberne længe trænet i større eller mindre grad, mens Berit og jeg, der skal cykle, har ventet for Berit skulle have fikset sin cykel, og jeg tænkte at jeg cykler nok til, at det skal nok gå.

Hele fællesskabstanken ødelagde Anja i torsdags, da vi sad på Berits altan med kold astii og kollegial hygge. For Anja har været med før, og vidste at vi snakker stafet i ordets egentlige forstand. I går slog vi op, fandt information og ruter, og pludselig er det et helt andet arrangement vi skal til.

For ikke alene skal først den ene løbe, så den anden cykle, den tredie løbe, den fjerde cykle og endelig den femte løbe, vi skal også have løbsnumre, gps og obligatorisk cykelhjelm. Det er planlagt så nøje, at kun cyklisten selv må bringe cyklen til og fra banen.

Men så knækker filmen en smule, for der er lagt op til en dag hvor alle kan være med, motionist eller ej. Vi tænker at vi fem, der for nogens vedkommens er i langt bedre form end andre, kan gøre det på omkring fire timer. Alligevel er der præmieoverrækkelse kun to en halv time efter arrangementet starter. Vi kan ikke være de eneste, der under ingen omstændigheder kan gennemføre så hurtigt.

Så tror da pokker at Anja kunne fortælle om sidste deltagere, der kom tilbage til et nærmest tomt område, for alle andre var gået hjem.

Vi satser på en oplevelse, snakker om at medbringe både tørt og vådt, liggestole og parasoller. Vi skal i hver fald ikke mangle noget. Og havde Berits cykel været færdig hos cykelsmeden i går, havde vi begge taget turen i dag.

I stedet gjorde jeg det alene, og huskede at fotodokumentere før og efter.











Jeg cyklede med hjelm på min tunge nye cykel, med lidt bredere dæk end de mere almindelige og er godt tilfreds med resultatet.

Jeg havde håbet på at kunne gøre det på under en time. Det gjorde jeg. Faktisk tilbagelagde jeg de tretten komma seks kilometer på 41 minutter og 54 sekunder med en gennemsnitlig hastighed på 19,4 km/timen.

Jeg tvivler på jeg kan gøre det meget hurtigere. Men det kunne godt være at større hastighed hos konkurrenter kan sætte farten en smule op.

Og så kan jeg konstatere at det er varmt med cykelhjelm...

Nu har jeg været i bad og er klar til resten af dagen.