Perler

Årets første uge synger på sidste vers. En uge der bød på tre arbejdsdage - to af dem kategoriseret hverdage.

Julegaveproduktionen sluttede inden ferien, Hobbylokalet blev ryddet og stolene sat op, så rengøringen endelig kunne komme til på gulvene. Hvert eneste år snakker vi med dem om at glemme alt om gulvvask. Det er ganske enkelt for uoverskueligt at rydde hver dag, og sådan et julegaveværksted må gerne være rodet på den kreative facon.





Og hvert eneste år rydder vi lidt undervejs og rengøringen svinger kosten hvor de kan komme til, tømmer affaldsspandene og glæder sig til januar og mere plads til vogne og mopper.

Med afkrydsningen af alle de veltilrettelagte decemberplaner, gik jeg på ferie uden at overveje et eneste lille projekt, når januar gryede. Derfor stod jeg torsdag eftermiddag, da de første små gæstepiger fra anden klasse spurgte efter Hobby, og anede ikke hvad jeg skulle sætte dem til.

Noget vi ikke havde fremme i december, tænkte jeg, mens jeg hev stolene ned fra bordene og dermed fik lidt længere tid til at tænke. Perler! slog det mig. Armbånd? spurgte jeg. Pigerne gad godt armbånd, men så kom jeg i tanke om bogmærker. Da det var sagt højt, gad de ikke armbånd, og dermed blev bogmærker med fine perler ugens højdepunkt.

Jeg hev alle kasserne med perler og tigeltangel ud på bordet, og måske blev det en smule overvældende, for den ene lille pige måtte flere gange spørge: Hvor er perlerne?







Konceptet er enkelt. En bomuldssnørre med pynt i begge ender. Lige til at lægge ind i en bog, der hvor læsningen stopper og siden kan tages op. Hvor lang snoren skal være, afhænger af bogens størrelse og mængden af perler i enderne.

For en fornuftig opbygning bad jeg pigerne finde to fine bunker med perler og pynt. I hver ende skal først noget der kan hænge, noget snoren kan stoppes gennem og bindes fast om. Derefter er det vigtigt med en forholdsvis stor perle, der kan skjule både snor og ende. Til sidst tilsættes lidt flere perler som pynt og afslutning. Husk at hullerne skal være store nok til at snoren kan komme gennem.

Selvom jeg kun valgte kasserne med perler med større huller, indeholdt nogen af dem også små huller. Det er ikke sjovt at vælge om, når man har udset sig fine perler, der ikke kan komme på snoren.

Jeg binder en knude lige over den sidste perle, så er de fikseret i den ene ende.





Til den anden ende er det vigtigt at sætte perlerne på i omvendt rækkefølge og lade dem løbe frit på snoren. Når pyntet er bundet fast, føres perlerne ned i den rigtige ende af snoren - den store perle skal også her dække over enden af snoren efter knuden til pyntbinding, og til allersidst bindes endnu en knude over perlerne, så den midterste del af snoren er fri til at lægge ind i en bog, og perler og pynt fikseret i hver deres ende.

Bogmærkerne blev så stort et hit (også blandt vores egne børn), at jeg lod perlerne stå fremme og tænker at fortsætte i morgen, når børnene fra anden klasse igen får lov at komme på besøg.

Det tager tid at kigge alle kasserne igennem og finde sin helt egen kombination af perler og pynt. Faktisk en rigtig god og enkel januarfordybelse efter decembers (for nogens vedkommende) hurtige og mere overfladiske produktioner.