fredag den 30. november 2018

Alon Cardigan


Den første færdige babybluse skal nok være god i frostvejr. Den var i hvert fald fin, da jeg tidligere på ugen lagde den i det første fine frostlag og tog billeder.







Selvom jeg har købt garn specielt indkøbt til Decilille, kan jeg ikke lade være med at synes legen med rester er meget sjovere. Der er også rigeligt garn i det indkøbte til en større størrelse, end det er nødvendigt nu.

Altså lader jeg det målrettede være, og finder rester i blå og brune nuancer.









Design: Alon Cardigan fra Jordemoderstrik.


Garn: Pernilla fra Filcolana. Her er rester fra vanterne, jeg desværre har mistet den ene af og de små futter i både blå og brun, vanterne skabte rester til, foruden tæppet med dinoen.

Farverne hedder Raindrop, Aqua Mist, Storm Blue og Fisherman Blue foruden Dark Chocolate, Nougat og Oat Meal

I alt har jeg brugt 85 gram til den færdige lille trøje.


Pinde: Jeg har kastet mig over de mærkelige størrelser og strikkede med pind 3,25 og 3,75.


Størrelse: eg slog op til et halvt år, og endte med noget der ligner 9 måneder.






Bemærkninger: I stedet for at strikke retriller over alle kanter valgte jeg rib. Samtidig brugte jeg den italienske opslag/aflukning til alle kanter - eller på engelsk turbular cast on/bind off. Det giver sådan en fin afslutning.

Derudover fulgte jeg bare opskriften, og fandt de afsindig mange knapper i kassen med knapper.

Der skal muligvis opdateres på knappefronten. Med tanke på strik til Rose, har jeg mange tøsede knapper og knap så mange af de mere drengede...


Har du lyst til at se flere billeder af trøjen, kan den ses lige her på Ravery.





6 kommentarer:

  1. Hvor er den bare fin, det er dejligt med oprydning i resterne og fine små trøjer på en gang. Jeg har brugt Bamse trøjen som grundmønster, og så bare brugt hvad jeg havde, det blev så godt. Rigtig god weekend til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, det er altid godt med et godt grundmønster, som kan varieres i det uendelige :)

      Slet
  2. Hvor er den fin - en rigtig god måde at anvende resterne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Janne, småting er tit gode til rester :)

      Slet
  3. Det er den fineste drengecardigan! Dit strik er altid så flot og sirligt - ingen lange masker eller noget!

    SvarSlet