På date

Anders inviterede på date i aftes. Det er ikke så tit vi går ud - sidste gang var vistnok i sommers - og hver eneste gang bliver vi enige om, at det bør vi gøre noget oftere.

Sådan kan det gå, og det er sådan set ikke fordi vi mangler det i hverdagen.

Men i går var vi på date.





Vi tog til Christianshavn og Beboerhuset hvor Dire Straits Project spillede. En af Anders' kolleger er en del af bandet og han har længe gerne ville høre dem. I går spillede de så.

Det var nærmest som at falde ind i en tidslomme, hvor vi som udefrakommende kunne se på. Langt de fleste deltagere lignede forældrene fra lilleskolen, blot ældre men stadig 68'ere med hang til obskure rusmidler.

Der blev danset undervejs. De danser sjovt på Christianshavn, de er da ligeglade med hvad andre tænker, følger bare med og hygger sig. Om ledene er stive og benene knap så sikre - danse, det gør de. Jeg blev opslugt af at kigge på de dansende damer - for det var stort set kun damer der dansede - og selvom nogen ind imellem så ud som om de var ved at falde, blev alle på benene, glæden lyste ud af øjnene og jeg besluttede på stedet, at når jeg bliver gammel og stivbenet, vil jeg også danse og se tosset ud.





Vi gemte os i et hjørne, helt oppe mod væggen, flettede fingre, drak øl og vand fra fordums tid og lyttede til musikken. De var gode, musikken var i top, leadguitaristen imponerende og selvom jeg ikke kunne høre vokalen, var jeg ikke i tvivl om at jeg kendte alle numrene.

Vi blev var enige om, at det gider vi godt igen.

Vi sluttede med en god snak med Anders' kollega og begav os ved midnatstide ud i natten. Vi var sultne og havde som resten af nattelivet mest lyst til friture og fedt. Vi fandt hvad vi søgte, men ikke nødvendigvis hvad der var godt. Friture og fedt har en tendens til at være mere tillokkende før end efter.