tirsdag den 2. oktober 2018

Nu med navn


Selvom babyen ikke skal døbes, skulle der alligevel holdes noget. Det noget blev i søndags, da venner og familie var indkaldt til skønne timer i dejligt selskab.





I Amalies familie har de en over hundrede år gammel dåbskjole. Det betød så meget for Amalies mormor, at barnet kom i kjolen, at det gjorde han selvfølgelig. Og med kjole på, mente Amalie at Emilie gerne må kalde sig Gudmor - eller noget der ligner.

Det blev en lang dag, med mange gæster - også yndlingsfamilien, som egentlig slet ikke kunne komme, men som fik planlagt hjemturen fra et par dage i Sverige, så de stoppede på vejen hjem. Det var skønt at se dem, også selvom de var trætte og et fire timers træk med ophold i Rødovre, for at køre næsten lige så længe mod Århus, kaldte på en smule mathed.

Barnet gik fra arm til arm, beklagede sig næsten ikke, og endte med en tur i barnevognen og en god lur efter et par omgange i skolegården.





Vores familie er ikke stor, det er Amalies og med en flok venner i tilkøb, blev vi alligevel temmelig mange.

Tæppet nåede at blive færdig og i kælderen fandt jeg den store elefant, Lise syede til Daniel, da han blev døbt. Nu er den givet videre til Oscar.

Og selvom det ikke handlede om barnet, var gaven fra Amalies mor til Amalie næsten det fineste af det hele.

For mange, mange år siden - engang tilbage i syttenhundredetallet - fødtes en mand, der senere blev postmester i Sønderborg og som sjovt nok, mellem en del andre navne, hed Oscar.

På et tidspunkt købte Postmesteren et halssmykke til sin kone. Konen ved vi ikke noget om, ikke engang hvad hun hedder, men smykket findes endnu. En månesten flankeret af en lille rubin.




Gennem årene er smykket gået i arv fra mor til datter, og i søndags fik Amalie det, fra sin mor, der fortalte den skønne historie. Det må bruges, og glædes over, sagde Amalies mormor, da spørgsmålet om brugbarheden faldt. Det har hun selv gjort, fortsatte hun. Og på kom det - med det samme.

Med til gaven hører at det selvfølgelig skal gives videre til en datter i familien. Får Amalie ikke selv en, får hendes søskende nok en pige. Og ellers må der ledes videre blandt potentielle børnebørn. For det fine smykke skal selvfølgelig blive i familien.





Det blev sent, før jeg var hjemme og kunne sætte punktum på en skøn weekend, der både lørdag og søndag bød på festlige indslag i familienærhed.




Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar