I dag er jeg ikke i tvivl om at ugen, der netop er gået, har været fyldt godt op. Men fordi jeg af en eller anden grund synes det er lidt sjovt at liste ugens højdepunkter op, tror jeg, jeg vil fortsætte de kommende uger.
Det er muligvis ikke det mest spændende indlæg jeg kan komme op med, men det er nemt at skrive. Lige præcis det argument er muligvis med til at gøre det lidt interessant. For mens indlæg efter indlæg skriver sig selv på indersiden af hovedskallen, kommer de ikke rigtigt længere i øjeblikket.
Jeg tænker der kommer en dag, og samler stadig sammen, til alt det jeg gerne vil skrive.
Så derfor:
- Ugen gav plads til et aftenpersonalemøde med et ret spændende foredrag om social kapital. Foredragsholderen hedder Tommy Krabbe. Han er både spændende og underholdende.
- Fordi vi var trætte af de evindelige sandwiches til de fælles personalemøder, besluttede vi for et par uger siden, at vi godt kunne bruge sandwichbudgettet bedre. Det betød at jeg mandag lavede 21 bakker lasagne. Der var nok, alle var glade, og næste gang vi holder aftenåben ligger aftenens menu klar i fryseren.
- AMRrollen kom i spil til en indsats for en ramt kollega, et personalemøde i en anden afdeling og et triomøde om trivsel.
- Det lykkedes os på tværs af lærere og pædagoger at mødes både tillidsmænd og arbejdsmiljørepræsentanter. Vi er kun fire i alt, men hvor er det godt at tale sammen. Det vil vi have mere af.
- Jeg lånte Oscar til en torsdagsgåtur, efterfølgende mad og leg, inden han blev afleveret hjemme igen.
- Noget der skulle have været en aften med kollegial hygge blev aflyst til fordel for en arbejdsaften. Nu er Klubben et Playstationsrum, med lækker indretning, rigere. Hygge havde vi masser af.
- Jeg har spist brunch nord for Frederikssund og brugt timer i skønt selskab med et par damer, jeg ikke har set alt for længe. Det laver vi nu om på.
- Tre strikkede klude har set dagens lys.
- Rose og Sille gad begge godt have besøg til både leg og snak.
- Endelig kan jeg sætte kryds ved de tre ugentlige træninger - der endda betød at jeg fik en afsindig grim T-shirt som belønning for at have rundet træning nummer 200.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar