På maleskole

 

Det er vildt som tiden går. Siden Emilie og jeg for år tilbage var forbi Maleskolen hos Royal Copenhagen og male muselmalede tallerkener, har vi snakket om, at det skal vi igen.

 

 

At igen først blev otte år senere havde jeg ikke set komme. Hvis jeg ikke netop havde slået det op, ville jeg have insisteret på, at der er gået meget kortere tid. Det er der så ikke. 

Siden vi var derinde første gang er prisen ændret - det blev den vist ret hurtigt, i takt med at det viste sig at være noget af et tilløbsstykke,  der er mange flere kurser at melde sig til og mulighederne er forøgede. 

Første gang vi var derinde kunne vi vælge mellem en magamuseltallerken og en med Elements. Vi valgte de store blomster, dels fordi det var det vi kom for, dels fordi vi mente det ville være godt at prøve med de store inden vi prøvede de mindre.

Anden gang var muligheden for Elements væk. Æv! Det ville vi ellers gerne. 

Nu er de tilbage. Valgmulighederne er enten en tallerken eller en kop med Megamusel, en Elements tallerken eller selv at bestemme hvad man vil - og her vælge mellem en kop og en tallerken.

Det sidste gav anledning til en snak om at male bogstaver på en kop....

Og helst inden der er gået endnu otte år.

 

 

Men altså, for et par måneder siden snakkede vi igen om at nu skulle det altså være, vi kiggede kalendre, samkørte med maleskolen og bestilte tid. I dag gik turen mod København. 

Jeg troede at det ville være sværere at male Elements-elementerne end de større Mega-elementer, men de kortere streger blev på en eller anden måde lettere at sidde med. Der er afsat to timer til projektet og to timer helt sikkert et godt bud. Jeg har svært ved at forestille mig at man ikke får lov at blive siddende, hvis man skulle gå over tid. 

Jeg var færdig efter knap en time. Emilie havde brug for lidt længere tid, så jeg fandt strikketøjet frem, strikkede, mens jeg kiggede kritisk på  mit maleri, stoppede med at strikke, rettede lidt, tilføjede en prik eller hvad jeg nu synes, tog et par billeder af Emilie, strikkede videre og startede forfra. 

 

 

Damen var yderst tilfreds med mit resultat, som på ingen måde er perfekt, men ganske fint. Jeg oplevede at mine streger bliver bedst når jeg bare gør det, ikke tænker alt for meget, ikke gør mig alt for umage med at følge stregen  - alt er tegnet op, hvilket gør det temmelig meget nemmere at vide hvor hvad skal være. 

Forsøger jeg at bruge tid på at følge en streg, eller gør jeg mig umage med at få det hele til at se ens ud, er min oplevelse at hænderne ryster, at stregerne bliver skæve eller ujævne, mens de mere uovervejede streger i højere grad giver en følelse af sving og et mere levende udtryk. 

Det betyder så også at jeg bliver færdig inden der er gået en time. 

 

 

Der går op til fem uger før vi kan hente de færdige tallerkener. Vi er nogen, som har svært ved at vente. 

Nogen gange går tallerkenerne i stykker i brændeprocessen, fortalte damen, så får man selvfølgelig et nyt kursus. Jeg håber på ingen måde min tallerken går i stykker, jeg vil rigtig gerne have den, men skulle det ske, gider jeg rigtig godt male igen.

 

 

Vejret var skønt, det var dejligt at komme ud i bylivet, der emmer af sommer og sol med lydbilledet af glade stemmer og gademusikanter. Vi var sultne, fandt frokost på RizRaz, der stadig laver velsmagende mad. Emilie mente en tur i Normal var meget vigtig inden vi fandt S-toget fra Nørreport.

Hjemme gik vi begge i brædderne. 

Og glæder os stadig til at se resultatet - om mange uger.