Det er fredag, jeg har haft fri, og allerede siden i mandags har jeg haft svært ved at gennemskue at ugen kun havde fire arbejdsdage.
Vi er nået forårssæsonen med de mange helligdage, fridage og halve uger.
Jeg ved at når jeg når søndag, kan jeg stadig ikke finde ud af at der er tre dage i weekenden denne gang.
Dagen er brugt sammen med Sille og Rose. Rose synes det var fint jeg kom, men synes nu nok det var underligt at det ikke var Helle, der dukkede op. Når nu det var en Helledag. Jeg må give hende ret.
Hun er en af den type børn, der snakker fra hun står op til hun går i seng. Hun stopper aldrig. Det er ikke helt rigtigt, men det føles sådan og snak mellem voksne er der ikke meget tid til, når hun er i nærheden.
Altså kunne vi lige så godt sætte os på gulvet og lade os guide ud i legen med Barbiedukker.
Prinsessen havde et stort slot og skulle giftes med prinsen to gange. Det ville han heldigvis godt. Længe inden brylluppet nåede prinsessen at føde det ene barn efter det andet, som kun var hendes og blev overladt i prinsens varetægt, mens prinsessen havde travlt med at lave alt muligt andet. Blandt andet bygge et større slot, som der tydeligvis også var brug for.
Da prinsen meddelte at han ville gå i kloster, fik han at vide at det måtte han ikke, blev hentet hjem og klostret blev jævnet med jorden.
Nok er vi enige om at ligestilling er vigtig, men når det hele løber over i den anden grøft....
Da barnefaderen ankom - tids nok til aftensmaden - trængte Sille til et hvil fra al snakken. Far og barn blev efterladt hjemme, jeg pakkede mig sammen og Sille fulgte både mig og min cykel mod Frederiksberg Have, mens vi nåede en del af den snak vi ellers ikke fik mulighed for.
Fremme ved haven, besluttede regnen at falde tæt, vi ventede under et træ, til opklaringen vi kunne se i det fjerne dukkede op, snakkede videre og blev enige om at det var godt at stå i læ under nyudsprugne grønne træer.
Da regnen stoppede, vendte Sille om og gik hjemad, jeg fortsatte mod Rødovre og mere hjemlige egne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar