Op med vimplerne

 

For mange år siden klippede jeg og syede en flok vimpler på metervis af jutesnor, som siden har været i brug igen og igen. 

De er ikke særlig pæne, flossede, falmede, krøllede, knuder på mærkelige steder, men når de kommer op emmer hele skolen af feststemning og de virker stadig. 

 

I første omgang blev de brugt når SFO hvert andet år holdt store fester for børn og forældre. Med skolereformen forsvandt festerne, nogle år var der pause, men med den grønne profil har skolen og SFO i fællesskab holdt arrangementer under den grønne fane - nu to gange. 

De sidste år har alting stået stille, men i torsdags var der igen Grøn Festival med børn der glade solgte og viste det frem, de havde arbejdet med, mens vegetarforeningen, biavlerne og cyklistforbundet, sammen med andre udefra, kom og var med til at gøre det til en fantastisk dag.

Vi samlede ind til et zoo-kort, og det kom i hus. Vi takker og glæder os. 

Igen skulle vimplerne op, og jeg nåede at blive en smule febrilsk da jeg ikke kunne finde dem. Et hurtigt opslag på aula viste at en af lærerne havde dem hjemme. Hun lånte dem for et par år siden til et noget amputeret bryllup i en restriktionstid, der betød at hun glemte at få dem med tilbage. Det gjorde ikke noget, for ingen har haft brug for dem. 

Igen kom de op. Igen indfandt feststemningen sig og igen havde vi en fantastisk dag. 

Jeg har ledt i gemmerne og fundet billeder fra tidligere tider:

 

Middelaldermarked, 2008

Westernmarked, 2010

Piratfesten, 2012

Cirkusfest, 2014

Grøn festival (dengang Det grønne folkemøde) 2019

 

 Tænk, så lidt der skal til at gøre alting så festligt.