fredag den 9. juli 2021

Sandskulpturfestival

 

I år det er ti år siden Hundested slog dørene op for den årlige sandskulpturfestival. Vi så den sidste år, endda på dagen for i dag - fortalte mine billedeminder i morges - og selvfølgelig skulle vi også se den i år. Nu vi er på de kanter.



Sidste år boede vi tættere på Hundested og en kort cykeltur bragte os til toget. I år er turen noget længere og lidt mere omstændig. Jeg vidste godt at uden for hovedstaden kører busser og tog ikke hver og hvert andet øjeblik og et opslag på Google meldte dog også om mindst tre busser og en tur i omegnen af to timer.

Hvorfor togmulighederne ikke dukkede op, skal jeg lade usagt - jeg ved det ikke - men ingen af os er de store tilhængere af busser, vi bliver begge køresyge og busser giver ikke meget rum til bevægelse. Nej giv os til hver en tid et tog. Altså rettede jeg lidt i indstillingerne på ruteplanen og endte med en tur på halvanden time og blot to tog - rent kilometermæssigt noget længere. 



I sidste ende tog det alligevel omkring to timer, for vi gik ind til stationen fra sommerhuset og det kræver også noget tid. Men at sætte sig i toget fra Gilleleje til Hillerød og derfra skifte til toget mod Hundested er langt at foretrække for tre forskellige busser, der stopper mange flere steder. 

Fremme i Hundested fandt jeg maskesnører hos Strikkehjørnet og Anders kaffe hos Kamelens Kys, som hævder at have byens bedste kaffe. Anders håbede det ikke var rigtigt, for nok var kaffen i orden, men ikke mere end det. Vi fandt senere det lille kafferisteri, som duftede skønt af kaffe. Han smagte ikke, men købte på stedet en pose bønner med hjem.

Før sandet gik vi en tur på havnen og mødte flotte træskibe.




Sandskulpturfestivalen her i år temaet Jorden Rundt. 

Vi var både imponerede og lidt skuffede. Sandskulpturer er som udgangspunkt imponerende, men på en eller anden måde var der flere kedelige skulpturer i år end sidste år. Skulpturer der ikke rigtig sagde os noget - og her er det helt sikkert øjet der ser. 

Til gengæld var de virkelig imponerende værker voldsomt imponerende. Specielt Venedig der danser sammen med Harlekin og Columbine gennem maskeraden. Den aboriginske australier mellem bjerge var også vild at se på, mens det japanske træsnit med alle de rigtige detaljer er ret fantastisk at se udført i sand. 

I et mindre værk med templer fra flere steder i verdenen  blev jeg ramt af den indiske gudinde, der ligesom de japanske damer var helt rigtig. En hollandsk kunstner havde genskabt en flok babuskaer, de var ikke som sådan specielle, men fik mig i den grad til at tænke på Oscar, der holder meget af at lege med damerne, der kan skilles ad.




Efter sandet spiste vi frokost på Halsnæs Bryghus. Det var lige så godt som sidste år, og vi kan konstatere at tallerkenerne er velfyldte, og at tre forskellige til deling var lige ved at være i overkanten.  

Det regnede inden vi var færdige med at spise, og bagefter viste det sig at vi lige netop kunne nå toget tilbage. Undervejs blev vi enige om at der ikke nødvendigvis var behov for at skynde os videre til det næste tog i Hillerød og gik i stedet en tur gennem byen mod slotssøen, og stien langs, inden vi købte flødeboller hos Chokolade Mageriet

Tilbage i sommerhuset igen gik vi begge mere eller mindre i brædderne med hver vores småsysler, inden vi blev enige om at aftensmad ikke var nødvendig, overvejer at se solnedgangen i morgen ved stranden og ellers bare er på vej i seng.

En skøn dag er slut.








2 kommentarer:

  1. Jeg er ellers normalt vildt fascineret af sandskulpturfestivaller - det er imponerende hvad de kan få ud af det sand!
    Jeg tror dog så, efter din beskrivelse, at jeg vil springe det over i år, selv om Hundested havn på mange måder er et besøg værd.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, se den endelig. At jeg ikke var helt så imponeret som forventet, betyder jo ikke at du ikke er. Og uanset er sandskulpturer altid imponerende. Tænk at de kan :)

      Slet