søndag den 21. august 2016

Sukker til halsen


Det var vamt den dag vi var i Potsdam. Vi tog os i at snakke om is, og begyndte at kigge efter skilte, der kunne lede i den rigtige retning.


Potsdam


Vi fandt is på hovedstrøget, og her kunne man ikke kun få vafler med topping, men også det helt nye og meget eksotiske – slushice med softice ovenpå. Jeg har senere fundet ud af, at det slet ikke er så nyt og eksotisk – den samme kombination kan købes i det hjemlige center…

men Anders var klar, og valgte den største han kunne få – et ringe valg konstaterede han senere. Alt for meget is, alt for meget slushice og alt for meget sukker  - som han sagde.

Den var ikke nem at spise, og en bænk måtte til. Det var her jeg, på modsatte side af gaden, så den efterhånden noget falmede og hengemte, strikkede cykel, der ledte mod den mest kedelige garnbutik jeg længe har mødt.

Men inden det blev for meget, viste den umiddelbart mærkelige kombination sig rigtig god. Som en Københavnerstang, sagde Anders, bare bedre. Københavnerstangen har for meget is og for lidt af det udenom. Her var balancen bedre – indtil det viste sig at der var for meget sluchice og for lidt is.

Min første tanke, var en moderne version af barndommens icecreamsoda – vanilieis blandet med sodavand. Rørt sammen og drukket af et sugerør.


Potsdam


Men det var først senere, og havde han ikke gået efter den største, havde det problem måske ikke engang vist sig.

Det var ikke frokosten der trak, da vi gik videre.


6 kommentarer:

  1. Det har jeg aldrig set, det må jeg prøve, måske i en mindre udgave.

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, jeg vil klart anbefale en mindre udgave :)

      Slet
  2. Hmm, jeg elsker softice, men bryder mig ikke om slushice, så jeg må nok hellere lade være med at prøve. Nu fik du st gang i tanker om is, store is :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, is er skønt, jeg gik også udenom den her og valgte noget mere traditionelt med nødder :)

      Slet
  3. Det har jeg aldrig set og skal aldrig prøve..

    SvarSlet
    Svar
    1. Violykke, jeg prøvede ikke, men smagte. Det var ikke så forfærdeligt, som det så ud :)

      Slet