Parken i Potsdam hedder Sanssouci Park. Det er fransk og betyder noget i retning af Sorgenfri.
Parken er anlagt, sammen med slottet af samme navn, af Frederik den Store midt i 1700-tallet. Det er ren rokokko, og mens vi bevægede os gennem parken, ad mindre stier end de udstukne på jagt efter eventyr, forbi det yndigste lille havehus og opstillinger af smukke kvinder med løvekroppe, endte vi pludselig foran … Frederiksberg Slot.
Umiddelbart samme stil, samme gule farve, samme hældning på terasserne foran, samme langstrakthed og samme vandløb foran.
Det var en sjov oplevelse, og mens vi bevægede os op mod slottet, stoppede ligheden stille og roligt.
Sanssouci Slot er mindre end Fredriksberg Slot. Frederiksberg slot er i flere etager, opført i barok og langt større end det lille langstrakte lave slot i Sanssouci Park.
Helt oppe ved slottet, viste bagsiden – eller forsiden – jeg er ikke helt sikker, sig at bestå af en stor gårdsplads omfavnet af en stor søjlebeslået buegang, der i midten giver plads til en stor fint forsirret låge, jeg forestiller mig, at man i fordums tider er kommet gennem siddende til hest eller installeret i smukt dekorerede hestetrukne vogne.
Det var lidt skuffende at porten kun førte ud til en lav græsbevokset bakke og nedenfor den en kedelig astfalteret vej. Lågen var låst og udgangen fra parken krævede gennemgang længere henne væk fra slottet og omgivet af turistprægede indkøbs- og informationsmuligheder.
Fra gårdspladsen foran slottet, gennem den låste port, er udsigt til en ruin langt oppe i skoven modsat den kedelige astfalterede vej og den manglende indgang til slottet.
Vi kunne have kommet ind og se slottet, men det krævede billettet, kø og rundvisning i en meget stor guidet gruppe. Det havde vi ikke lyst til. Til gengæld havde vi lyst til at se nærmere på ruinerne, der så ud til at ligge meget langt væk.
Som noget helt andet og måske alligevel lidt i samme bolgade, kan jeg kun anbefale en rundvisning på Fredriksberg Slot. Selvom slottet bærer præg af at huse Hærens Offiersskole, er det alligevel en oplevelse og fyldt med små sjove historier og annekdoter.
Der er rundvisning på Fredriksberg Slot den sidste lørdag næsten hver måned.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar