Potsdam

Torsdag tog vi til Potsdam. Potsdam er Berlins svar på Versailles. Foruden en afsindig hyggelig by, der undgik bombardementer i flere på hinanden følgende krige, findes også slotsparken der ikke alene rummer et slot, men op til flere store paladser.

Det er nemt at komme til Potsdam. S-bahn S7, som man ikke kan undgå at gå ind i op til flere gang under et besøg i Berlin, kører lige til døren. Det tager omkring fyrre minutter at køre fra Berlin til Potsdam, men heldigvis er sæderne i de ellers ikke særlig pæne – men meget praktiske – S-bahn-tog bekvemme at sidde på, og skulle toget være overfyldt ved afgang – vi løb ind i morgentrafikken – bliver der hurtigt tømt ud og god plads at sidde på.

Vel fremme fik vi viklet os ud af den velvokne, fastfoodfyldte stationsbygning, der ligner alle de andre i uhyggelig grad og fandt hurtigt vej over bro og vand mod den gamle bymidte. Vi slenterede gennem byen, der er usandsynlig hyggelig, nærmest postkortagtig i sin originalitet uden alt for mange nye bygninger. I det hollandske kvarter er husene udstyret med de klassiske facader og kviste, der giver indtryk af mere plads end der måske egentlig er.

Udenom bymidten skyder nyt byggeri op, men vi lod blikket glide til den anden side og undlod at se det nye og det pletvise forfald. Det var at finde, men det gamle og velplejede forviste fint det mindre pæne.

Potsdam er så afgjort en tur værd, og helt anderledes end Berlin, der bærer præg af nyt mellem gammelt, af forfald, nybyggeri og flere verdenskrige. Potsdam mangler de mange små pladser, finurlige steder, legepladser og grønne træer Berlin er fyldt med, men til gengæld er der en helt speciel atmosfære og originalitet over Postdam, som ikke findes mange andre steder.

Jeg er ikke berejst, og jeg ved godt at der findes mange andre steder i Verden som ikke har oplevet originale game byer skudt i sænk eller blevet brændt ned til bunden. Jeg har bare ikke set dem, og måske derfor frydede jeg mig så meget mere over at opleve en by, der har overlevet tidens tand og alligvel formår at være i brug og følge med tiden med respekt for fortiden.

Vi fandt en enkelt garnbutik, der lovede mere end den kunne holde og et kafferisteri, der ikke ydede modstand mod Anders’ særlige smag. Til gengæld fandt vi lækker mad til frokost, som kunne nydes på en bænk i det store parklanlæg – da vi endelig fandt en bænk.