Medbring kun en saks

Det var vist nærmest et pludseligt indfald, da fire damer engang sidst i juni besluttede at Strik i Todbjerg måske kunne være meget sjovt.

Længe gik der ikke, før planer om overnatning, workshops og frokost søndag blev kastet rundt mellem hinanden, og endnu kortere tid gik der inden, det blev besluttet at tage tidligt af sted lørdag og komme senere hjem søndag.

Overnatning blev planlagt – det var det letteste – og efter nogen genvordigheder omkring workshops, der blev løst til fuld tilfredshed, blev også et frokostbord på Stationen i Vrads søndag føjet til bestillingerne og krydserne i kalendrene hobede sig op.

Pludseligt var tidligt lørdag, meget tidligt, for workshops venter ikke og derfor er det tid at pakke og gøre klar. Fredag er nemlig sådan en af de dage med aftenarrangement og sene hjemkomsttider. Til gengæld skal det nok blive hyggeligt.

Hyggeligt er helt sikkert også et af kernepunkterne i en weekend sammen med tre dejlige damer, der som sagt starter tidligt. Jeg er sat stævne klokken nul-seks-fyrre nedenfor på gaden og klokken ti tredive skulle vi alle gerne sidde bænket om et bord i børnehaven til broderi og garanteret også grin.

Jeg glæder mig.

Vi skal kun medbringe en saks – jeg tænker nu nok min taske kommer til at indeholde noget mere.

Men saksen skal med. Arvegodset. Min mormors gamle broderisaks, som er en af de bedste sakse jeg nogensinde har haft. Anders har lovet at finde en grøn lædersnøre fra gemmerne, så den ikke risikerer at blive væk