Brandenburger Tor, Muren og bagerforretningen

Min far læser med, og somme tider – når jeg skriver forkert eller rammer noget, han ved noget om – får jeg mail med ekstra oplysninger eller rettelser. Det er ikke altid min hukommelse står helt mål med virkeligheden.

Jeg skrev om Brandenburger Tor, om min erindring fra dengang for længe siden, da vi var på sommerferie i Østeuropa – målet var Tjekkoslovakiet – og vi havde et kort hold i Berlin og så den store port. Jeg kunne ikke huske muren. I dag ved jeg at muren slog en stor bue bag om Brandenburger Tor, og derfor er det ikke mærkeligt at jeg ikke kunne huske den.

Men muren så vi. Min far har været i arkivet og fundet billededokumentation. Ikke kun min erindring om porten og at vi ikke kunne komme helt tæt på, men også viden om, at vi så muren. At vi rørte ved den, og at vi var langt tættere på, end jeg faktisk troede man måtte.

Billederne er fra 1980. Jeg er ni år, det er mig med den røde sweater og de fikse gummistøvler. Min søster er i blåt og de store drenge er Peter og Michael. Vi var to familier af sted, og mens vi børn havde nogen at lege med, tror jeg de voksne var glade for skift ved roret.

Emilie udviste sin viden om Berlin, da det hverken var muren eller børnene på billederne der gav genklang og interesse. Næh, i stedet udbrød hun, ved synet af billedet af børn og mur: Det ved jeg godt hvor er, det er Berlin, det er Rigsdagen! Og hun havde jo ganske ret.

Lidt spændende var det også at se kendte steder i anden påklædning.

Muren er bygget over lang tid. I første omgang var den knap så høj, knap så udbygget og knap så stilliseret at se på.

Ti år før jeg var med, var mine forældre i Berlin. Den gang i Vestberlin, muren var endnu ikke så udbygget, men den var der, og det er tydeligt at se den opdelte stribe mellem øst og vest. Længe inden støbte betonelementer, vagtstier og indermure, har bygningsværket været skræmmende og i stand til at varetage sin rolle.

Det andet billede med vagt og tårn, er noget mere levende. Vagten på billedet er fra Vest, mens tårnet hører til øst, og ligner det vi så på Erna-Berger-Straße.

Min far huskede også turen vi gik sammen. Det var i Tjekkoslovakiet, kunne han udbygge min erindring med, og ikke alene har han taget et billede af køen af kvinder, men han fandt også det billede, der skulle være det første jeg nogen sinde har taget.

Jeg kan ikke huske størrelsen på kameraret, men jeg tænker at de var noget større dengang end de små af lommeslagsen i dag. I hvert fald kan jeg konstatere at det har været svært at holde lige, og at min far var betydelig yngre dengang end i dag. På den anden side, kan jeg se på billedet fra Brandenburger Tor, at også jeg har fået nogen flere år på bagen.

Begge billeder er fra samme tur.

De mange tomme barnevogne fra køen foran bagerbutikken kunne jeg ikke huske. Min far beretter fra en tur til Sovjet om en guide, der fortalte at alle husmødre altid havde et indkøbsnet med sig, hvis de skulle være heldige at finde varer, der ikke normalt var til at finde. Vi tror at barnevognene har været til det samme, og på en måde bliver det næsten mere skræmmende end de tomme hylder i butikken.

Måske er billederne ikke spændende for andre end mig, men jeg synes alligevel de har en berettigelse. Om ikke andet, for at se den forskel et fald af en mur, en ophævelse af en kold krig og årenes gang inden for mode kan gøre.