Sidste sommerferieuge

Selvom jeg har været tilbage på arbejde et par uger, er sommerferien alligevel ikke rigtig arbejde. Sommerferiestemningen hænger ved, der er ikke mange børn, vi har hele dagen og gør hvad der passer os.

Vi tager på ture, rydder op hvor vi sjældent når det i hverdagen og bager en kage, hvis det er det vi har lyst til. Sommeren har været skøn, børnene løber ud og ind og jeg ved at græsset har været i brug til vandkamp mere end en gang.

Selvom sommerferiestemningen hænger ved, er den sidste uge alligevel lidt anderledes. Vi er flere på arbejde, der er flere børn, og i dag vendte alle lærerne tilbage efter ferien. Nye ansatte blev vist rundt, skolelederen var forbi og sige dejligt at se jer igen og SFOlederen var rundt med den nye pædagogisk afdelingsleder, der blev ansat lige inden ferien.

Der er mere liv, når skolen så småt begynder at vågne op. Ikke at vi behøver opdage det, vi er jo bare hvor vi hele tide har været. Men det mærkes alligevel. Det mærkes på det voksende antal forældre, der krydser over gården, det mærkes på den stigende snak om nye skoletasker og det mærkes når den højstråbende fra teknisk service, der ellers har været på ferie, lader sin spæde røst høres i det fjerne.

Det mærkes også når vi i morgen skal på kursus. Alle de tilbagekomne lærere, ledelsen og de pædagoger, der ikke holder ferie. Jeg glæder mig til gensynet. SFO er bemandet med ansvarligt personale, mens vi andre skal sidde på skolebænken hele dagen og gerne ende ud med procesbeskrivelser, der mangler. Hos os er det Julie, vores helt igennem fantastiske og unge medhjælper, der sammen med en lærervikar, som gerne ville stå tidligt op i ferien og se hvordan den anden del af skolen fungerer, står for at få dagen til at løbe rundt. Med Julie ved roret går det ikke galt.

Resten af ugen er også mærket af det kommende skoleår. I starten af ferien lykkedes det at planlægge teammøder med begge de to teams jeg skal være i næste år. De samme, som jeg var i sídste år, og som jeg glæder mig til samarbejdet med. Godt samarbejde kræver planlægning, og det starter inden ferien slutter.

Tidligere på året blev det besluttet at teamsamarbejdet skulle højnes det kommende skoleår, og trods masser af modgang i skemaplanlægningen er det lykkedes at lægge teammøder for alle næste skoleår. Det glæder jeg mig vildt til. Sidste år havde jeg nemlig ingen, og samarbejdet foregik når vi løb på hinanden på gangene, på lærerværelset eller fik skrevet en hurtig besked på intra.

Det kan kun blive bedre.