Jeg har siddet i Henriettes have i dag. En have, der er endnu skønnere end de billeder Henriette med mellemrum viser på både sin blog, Instragram og Facebook.
Det er længe siden Bettina og jeg satte kryds i kalenderen, i dag blev dagen og det blev en dag, der både rummede gode snakke i bilen frem og tilbage og timer i solen i gårdhaven, hvor Henriette havde dækket op.
Det har været en skøn dag, et skønt gensyn og skønne timer i dejligt selskab.
Vi ses for sjældent. Det er der ingen tvivl om. Men når vi ses husker vi vist alle at nyde det, bruge timerne godt, glædes over gensynet og opdatere på alt det, der er sket siden sidst.
Denne gang var det ikke så lidt. Henriette er flyttet siden sidst. Til det skønneste hus, med den dejligste have – begge dele er allerede indtaget af den helt særlige ånd, som kun Henriette kan fremtrylle. Lige som haven er fyldt med finurlige små hyggelige steder er boligen også indrettet med rum til at frydes i og være lige der, hvor det er bedst at være lige nu.
Holger sov sig gennem besøget, mens Herman legede gemmeleg og blev under en stol indenfor. Vi nød vejret ude.
Det gør ikke nóget, hvis der går lang tid inden vi ses igen – for ses igen, det gør vi.
Og jeg glæder mig allerede.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar