Farve i et glas #2 – Kobberstumper og sorte bønner

Forsøg nummer to, som teknisk set var det første forsøg, bare ikke det første der blev færdigt, handlede i første omgang om kobber.

Jeg havde læst at kobbergryder ikke egner sig til plantefarve, fordi de afgiver farve til garnet. Jeg havde også læst at kobbermønter skulle kunne farve turkis. Jeg kunne ikke finde meget om emnet, men det gav mig blod på tanden, og da vi har op til flere messingdimser liggende herhjemme, og da kobber er en del af messing ledte det ene til det andet…

Der skete ærlig talt ingenting. Som i absolut ingenting.

Dengang jeg flyttede hjemmefra fik jeg en rulle ledning af min mor. Den syner ikke af meget, men der er godt nok mange meter i sådan en rulle. Det er mange år siden jeg flyttede hjemmefra, og selvom jeg har brugt ledning fra rullen mere end en gang, er der stadig meget tilbage.

Det strømførende i en ledning er ren kobber. Altså gik der ikke lang tid inden seks-syv meter ledning blev skilt ad og indmaden hældt ned til de andre kobber og messingdimser – jeg fandt også en flok mønter af forskellig oprindelse.

Det hjalp ikke på nogen som helst.

Så var det jeg fandt de sorte bønner frem. Jeg er ret imponeret af sorte bønner. Omend jeg endnu har meget viden på området til gode. Jeg lod kobber- og messingdimserne blive i glasset. Kun en enkelt messingdims blev hevet op, fordi den ellers var i vejen – den var tydeligt præget af rust, ikke ir, som ellers havde været ønsket.

          

Sorte bønner skabte en forandring. I løbet af ganske kort tid skete der noget. Glasset blev rystet dagligt og der gik ikke mange dage før garnet blev hevet op. Fire eller fem tror jeg.

Efter vask og tørring står jeg tilbage med et fed garn i en blå nuance tenderende stål. Om det er metallet der alligevel har gjort sit ved jeg ikke, men sine steder er det nærmest brunt, nogen steder grumset midt imellem.

Jeg synes faktisk det er blevet en ret flot farve. Alligevel har jeg lyst til at arbejde videre og forsøge med endnu flere sorte bønner oven i det allerede farvede.

Grundlaget hænger voldsomt sammen med den meget grimme lugt garnet har tilføjet sig selv. Vandrensningsanlæg siger Anders. En virkelig klam prut tænker jeg, og har hængt det ud på altanen igen. Det har ellers hængt der flere dage, efter både at have været vasket i duftende shampoo og druknet i eddike.

Kan jeg ikke få lugten væk er det ubrugeligt. Altså kan jeg lige så godt lege lidt mere med det, samtidig med processen “at forsøge at fjerne den værste lugt”.

Men ellers er det pænt. Og som sagt noget der skal leges mere med.

Jeg har brugt ren ud. Supersoft fra Garnudsalg, fordi det var det jeg havde. Garnet er bejdset i alun inden det blev stoppet i glasset. Der er halvtreds gram i mit fed. Jeg tænker halvtreds gram er en god størrelse, som også kan blive til noget, når jeg engang skal til at strikke af alt det fine hjemmefarvede.