Min cykel punkterede på vej til arbejde i går.
Eller måske punkterede den ikke. For da jeg gik forbi cykelsmeden på vej hjem i dag, viste det sig ikke helt så enkelt.
Og så fik jeg en lånecykel med hjem.
Den var ikke bare punteret. Bagdækket var ganske simpelt kaput. Der sidder åbenbart stålwirer i kanten af cykeldæk, måske også andre typer dæk. Stålwiren sad ikke længere hvor den skulle. Bagdækket var flækket.
Det lyder af lidt mere end en punktering.
Min cykel er ikke helt normal. Den har ikke dæk af standartstørrelse, så det tager en lille uges tid at bestille et nyt dæk hjem. Derfor lånecyklen.
Men så synes cykelsmeden heller ikke jeg skulle få gjort mere ved den.
Altså han ville gerne. Hvis jeg ville. Både skifte bremsekabler og tandhjul. Eller padalerne, der har set bedre dage. Resten af de bevægelige dele har det heller ikke for godt, men fordækket holder nok en rum tid endnu.
Jeg bad ham bestille et nyt bagdæk og lade resten være. Forhåbentlig kan jeg køre på den sæssonen ud. Og kigge efter nyt i mellemtiden. Måske jeg kan finde et godt tilbud på det rigtige tidspunkt. Et tilbud der matcher mine krav. Gad vide hvornår cykler bliver sat ned i pris?
Både min nakke og mine håndled bærer præg af brug. Jeg skal op og sidde lodret på en cykel. Jeg skal ikke hvile på håndleddene eller bøje nakken bagud. Jeg skal have en cykel af bedstemorformat. Med smallere dæk end den nuværende. De brede dæk er afsindig flotte, men de er hårde at træde rundt. De hænger fast i vejen, og forståelsen for hvorfor racerdæk er så smalle er pludselig en hel anden.
Det skal nok altsammen være til at finde. Det svære er at finde en bedstemorcykel uden pedalbremser. Jeg bryder mig ikke om padalbremser. Der er bare langt mellem bedstemorcykler uden padelbremser. Cykelsmeden havde to muligheder, ingen af dem var særlig pæne – og meget dyre. Men kommer tid kommer råd, og en dag kan jeg måske nøjes.
Jeg kørte i centret på lånecyklen. Slog et smut forbi den lokale cykelhandler. De havde ikke en eneste bedstemorcykel uden pedalbremse. Ekspedienten så nærmest lamslået ud ved tanken.
Jeg kigger videre, har endnu tid at løbe på, og græder lidt over at fem et halv år var alt det kunne blive til. Jeg havde troet min trofaste ven skulle holde længere. På den anden side kører jeg på den. Hver dag.
Det lyder som om det er tid til en udskiftning - inde på Nørrebro inde omkring Sankt Hans torv, ligger der nogle cykelhandlere, der har lidt anderledes cykler, måske en tur værd?
SvarSletLona, det er helt sikkert en tur værd. Jeg vil hellere bruge tid på at finde den rigtige, end ende med noget jeg ikke er helt tilfreds med :)
SletDet er en stor og meget vigtig sag - at finde en ny bedste ven :) Jeg forstår dig !
SvarSletNemlig Miri. Det er vigtigt at bruge god tid og finde den rigtige :)
SletNu ved jeg ikke hvad dit budget er til en cykel. Men her er et bud, jeg lavede en hurtig google søgning
SvarSlethttps://billigcykel.dk/shop/pashley-princess-classic-4348p.html
Mange hilsner Linda
Linda, det er ikke noget dårligt bud, og bestemt et besøg værd. Jeg skal ud og prøve af og være helt sikker inden et køb, ligesom overvejelser omkring renovering af den nuværende er nærværende :)
SletNu ved jeg ikke hvad det er du har imod pedalbremser Pernille, men de er faktisk praktiske og helt uundværlige, hvis håndbremsen svigter og det kan jo ske. Hvorfor ikke få en ny cykel med begge muligheder?
SvarSletEvi, det er derfor det er lovpligtigt at have to af hinanden uafhængige bremser, og jeg vil heller ikke have en hvilken som helst type håndbremse.
SletDet handler selvfølgelig en hel del om både tilvænning og temperament.
Den i øjeblikket lånte lånecykel (med pedalbremse) gør mig kun mere sikker i min sag - jeg bryder mig ganske simpelt ikke om pedalbremser, som jeg synes hæmmer mig på cyklen.