Rum Depot Berlin

Anders havde hjemmefra fundet den lille butik på Apostel-Paulus-Straße 35.

Rom er en overset drik – har jeg lært. Billig masseproduceret rom er der ikke noget ved, højst blandet med cola, men rom der er kælet for, kommer nærmest på højde med whisky, men er noget billigere.

Jeg er hverken fortaler for whisky eller rom, men gennem årene har jeg smagt på både det ene og det andet, og med mellemrum må jeg indrømme at en god rom faktisk godt kan falde i min smag. Men jeg bliver aldrig tilhænger.

Vi var sultne inden vi nåede butikken, begge en smule påvirkede af sulten, og på det stadie hvor ingenting var det rigtige. Vi endte på et pizzaria, der gav udtryk for at kunne noget fornuftigt, kun for at blive afvist og fortalt at frokostmenuen så absolut ikke var værd at glædes over.

Vi gik videre, stadig sultne men uden at finde andre spisesteder. Vi endte med en cola, som mirakuløst nok løste op for både træthed irrirtation og sult, og besøget hos Rum Depot blev en hyggelig oplevelse, mens middagen blev udskudt og vi i stedet endte med et fornuftigt måltid et par timer senere. Sådan kan det gå.

Rum Depot er en lille bitte butik. I ægte herreværelsesstil er forbutikken med de dyreste og mest komplekse arter udstyret med tunge hylder, læderbetrukne lænestole og et imponerende skrivebord med plads til kasseapparat og kvitteringsskrivelser. I et rum ved siden af er det mindre pompøse reoler, der rummer de mange, mange flasker og på er bord lavet af en gammel tønde står flaske efter flaske mellem mange glas, der indbyder til smagsprøver af alle varer inden den endelige beslutning.

I et rum bagerst i butikken står gin i lange baner. Det vidste Anders ikke, og blev en smule mat, inden han besluttede at gin ikke stod på dagsordenen. Lageret ligger i kælderen, der har adgang og en åben luge fra forbutikken.

Det er en hyggelig butik, der indbyder til at falde til ro, tage den tid det tager og være helt sikker på det rigtige valg.

Jeg slog mig ned i en polstret lænestol betrukket af læder, der har mange år på bagen, satte mig godt til rette mellem flaskerne med de gyldne dråber og fandt strikketøjet frem, mens Anders sammen med butikkens indehaver fandt frem til de rigtige smagsprøver og smagsammensætninger.

Det var en oplevelse at høre på dem. Begge mestrede sprog de ikke kunne bruge til denne samtale, og selvom Anders taler et bedre engelsk end langt de fleste, måtte han indrømme at det var svært at forklare synspunkter og aspekter, han aldrig nogensinde har synliggjort på dansk overfor en anden. Specielt når den anden havde langt bedre styr på tysk end engelsk.

De var alligevel gode. Talte sig varme og prøvede sig frem, til de endte med enighed og smagsprøverne sjældent faldt ved siden af. Undervejs kom nye kunder til, venner og bekendte kiggede indenom. Indehaveren blev akkompagneret af endnu en indehaver og vist en mulig kommende forretningsforbindelse. Anders måtte passe sig selv, mens forretnigsforbindelsen blev budt på kaffe, et tilbud vi andre også havde fået.

Da den kommende forbindelse var gået igen, havde Anders gjort sig tanker og den målrettede, men svære sproglige, dialog blev genoptaget. Han endte med tre flasker. Alle fyldt med spændende smagsnoter mine smagsløg er ude af stand til at opleve. For mig smager det hele nærmest ens, og mest af alt af sprit. Anders har allerede ekperimenteret med at smage på den samme drik i sol og lige efter regn. Der er stor forskel siger han. Jeg tror ham, og lader det blive ved det. Det ville være spild at lade mig opleve forskellen.