Moltkes Bro

I slutningen af Anden Verdenskrig, da russerne rullede ind i Berlin, var Moltkes Bro et af skæringspunkterne. Broen ligger i umiddelbar forlængelse af Rigsdagen og selvom tyskerne havde barrikaderet broen i begge ender og var klar til at sprænge den i luften, lykkedes det i sidste ende russerne at forcere og vistnok også indtage Rigsdagen sekshundrede meter fra broen.

Overflyvninger af fjendtlige områder med kamera var en del af krigen, og nogle af de originale luftfotos er siden blevet brugt som grundlag til for eksempel det efterhånden ældgamle computerspil Close Combat.

Anders er glad for de gamle spil, og har flere liggende på computeren. Et af de foretrukne er Close Combat III – the  Russian Front fra 1998, hvor scener fra Anden Verdenskrig ligger til grund for kampen mellem tyskere og russere. Du vælger selv side. Anders er oftest russerne og når han flytter rundt på kombatanterne gentager de samme mantra igen og igen, som i mine ører lyder japansk. Oversat siger de vistnok: Vi er kommet frem, på russisk.

I lige denne her kamp var japanerne slet ikke involveret. (Selvom jeg stadig synes det lyder japansk)

Spillets kort lånt fra closecombat.org

En af de scener han har spillet flere gange (også dengang spillet var nyt) er netop Moltkes Bro, der skal forceres for at kunne indtage Rigsdagen. Spillet er todimensionelt og ses ovenfra, med alle de skudhuller og kratere datidens overflyvningsfoto også har vist. At dele af broen i sidste ende, endte med at ryge i floden har spiludviklerne sprunget over, eller måske har kortet taget udgangspunkt i en stadig nogenlunde hel bro.

Når vi var i Berlin, var det selvfølgelig nærliggende at se broen. Den går over Spree lige uden for Haupbahnhof og forbinder Willy-Brandt-Straße med Alt-Moabit. Fra broen er en fin udsigt til Rigsdagen og Dromen bag. Vi var ikke derinde, og havde ikke bestilt billetter til hverken det ene eller det andet, som det vistnok er en rigtig god ide at gøre, hvis turen går derhen.

Broen er rigt udsmykket med Tyske ørne, der holder øje for hver ende og grupper af noget der mest af alt fik os til at tænke på hobitter udrustet til kamp. Bygningerne på begge sider af floden er nye og med de store huller der er sprængt i de gamle bygninger der figurerer i Close Combat III er det tydeligt at de ikke har stået til at redde.

For Anders var det en oplevelse at stå i kendte omgivelser og med selvsyn se hvor blinde vinkler, der ikke umiddelbart fremgår af de gamle luftfotos, har været og hvordan virkeligheden har set ud. Han har heldigvis en god forestillingsevne, så selvom nye bygninger er skudt op, var det spændende at se alting ved selvsyn.