Morgenstribestrik

Jeg er tidligt oppe, og striberne af restegarner er på vej mod en kant og en aflukning. Der er stadig restegarn i bunken og endnu et sjal i tankerne.

Jeg plejer ikke at vågne helt så tidligt i weekenderne, men en uge med tidlige mødetider har sat spor. Jeg er gået tidligere i seng og har været tidligere oppe. På mandag vender jeg tilbage til normalen. I en hel uge.

Jeg ved godt at mødetid klokken otte i manges ører ikke er tidligt. Men tolv år i en skolefritidsordning med mødetid omkring middag sætter spor. Min rytme er en anden end de flestes. At skulle være klar og ud af døren til klokken otte, er afsindig tidligt i min verden.

I dag kan jeg strikke. Sætte mig og nyde morgenen, bruge den tid jeg har lyst til og måske endda nå at lukke det ene sæt rester af og slå op til nyt. Jeg har ikke hele dagen, og der er mange masker efterhånden. Det tager hurtigt over ti minutter at nå fra den ene ende af pinden til den anden.

Med planer om otte eller ti pinde mere, er afslutningen ikke lige om hjørnet.

Og lørdag ligger ikke helt planløst hen. Anders og jeg er inviteret ud i eftermiddag og aften. Vi glæder os. Begge to.

Men lige nu er morgenen jomfruelig og jeg kan fylde den med alt det strik jeg har lyst til.