mandag den 10. august 2015

Allermest holder jeg af hverdagen


Mens de første restestriber venter på endehæftning, har jeg startet nogle nye. Jeg er vågnet og har startet morgenen tidligt og med god tid.

Emilie er klar og for længst ude af døren til nye oplevelser med nye venner og en ny skole.


Restestriber


Første skoledag er slået an, og jeg glæder mig vildt til at skulle på arbejde.

Jeg glæder mig til gensyn med gamle og nye elever, jeg glæder mig til undervisningen – som er forberedt og ligger klar, jeg glæder mig til at færdiggøre projektet jeg startede med en klasse inden ferien og jeg glæder mig til at starte nye spændende projekter.

Jeg bæver lidt for de små nye tredieklasser i Hobby, men jeg er klar, pensler har navn, der er købt ind og de kan bare komme an. Jeg er bedst til de store. Eller jeg kan bedst lide de store, men sidste års tid sammen med de små var i virkeligheden også rigtig hyggelig.


Restestriber


Jeg glæder mig til gensynet med mine kolleger – en del kommer først tilbage fra ferie i dag. Men mest af alt glæder jeg mig til hverdagen.

Ferietider er hyggelige, men hverdagen er bedst.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar