For syv år siden tog Klubben på koloni for sidste gang. Pengene rakte ikke længere til det og en æra var slut. Vi var flere der sukkede og tørrede en stille tårer, for selvom en uges koloni (for mange, mange år siden var det to) er hård, er det også en skøn oplevelse.
Dengang vidste vi ikke at det ville blive den sidste koloni. Vi håbede stadig. Da det ultimativt viste sig at være slut, fik jeg muligheden for at komme på lejrskole. Dengang var det nærmest en pluselig indskydelse, der endte med en fantastisk oplevelse. I dag var lidt det samme.
I Rødovre Kommune tager alle ottende klasser på lejrskole i Lønstrup. Rødovre Kommune har en feriekoloni nærmest midt i Lønstrup – en smule afsides og hævet over byen, med den skønneste udsigt over Vesterhavet. Kolonien blev i tidernes morgen bygget som en rigmands sommerresidens. Jeg tænker udsigten har noget med det at gøre.
For seks år siden var det Daniel, der gik i ottende klasse, og mig der fik lov at komme med.
Dengang skolereformen stadig var på tegnebrædtet og vi gjorde vores første spæde forsøg ud i tanker omkring pædagogernes rolle i skolen, var lejrskoler højt på min liste. Tænk hvis man kunne det!
Det stod hurtigt klart at lejrskoler ikke ville være lette at presse ind i det skema, eller de timer jeg havde til rådighed i skolen. Tanken har jeg ikke sluppet, men umiddelbart skulle det ikke være sådan.
I mandags fik tanken nyt liv.
Lige om lidt. Om bare lidt over en uge skal 8.B og 8.J til Løstrup. Sammen. De sidste år har det været kotyme at ordblindeklassen har været af sted sammen med den ordinærklasse, de i nogle fag arbejder sammen med. Emilie gik i den første klasse der var af sted på den måde, og det viste sig at være en rigtig god ide.
Både 8.B og 8.J skal have nyt lærerteam i år. At de skal så tidligt af sted efter skolestart er ikke noget stort ønske fra nogen, men når mange skal bruge feriekolonien og skemaer skal slå til, kan det blive sådan. Og dermed blev det sådan. Med nye lærerteam, er jeg ikke sikker på andet end, at det kan gå hen og blive en rigtig god ide – tag tidligt af sted, lær hinanden at kende, skab nogle relationer og arbejd videre med det de næste to år.
Desværre viste det sig at halvdelen af lærerteamet i den ene klasse har fundet nyt arbejde. Det var i mandags.
Det var også i mandags jeg sad sammen med resten af ottendeklassesteamet og blev enig om at den vikar, der er midlertidigt ansat og udset til at tage med, vil være en dårlig investering for en klasse, der har brug for gode relationer.
Der var flere bud på en løsning. Det ene var mig. Jeg kender eleverne – de har allesammen gået i Caféen. Samtidig har jeg timer i begge klasser. Men jeg har ikke timer nok. Og der er en SFO, der ikke kan undvære en medarbejder en hele uge, bare fordi det er fedt at tage på lejrskole.
I dag var der fundet en løsning. Pludselig viste det sig at løsningen ikke holdt vand og jeg fik chancen. Jeg slog til, og chefen har lovet at finde en løsning på bemandingsproblemet.
Jeg skal på lejrskole. Jeg glæder mig.
Vildt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar