søndag den 2. august 2015

Stakkels Mig!


Vi sad i toget med afgang fra Kalmar mod Lund. Vi var i god tid, for Kalmar er endestationen og toget holdt allerede og ventede, da vi nåede perronen. Vi satte os ind og var vist de eneste i toget til at starte med.


Kalmar Station


Kort før afgang dukkede en familie op, og satte sig i den anden ende af vognen. Vognene i Sverige er lange, så vi kunne ikke se dem, kun høre.

Der var ikke mange i toget, og derfor gik næsten al deres snak klart igennem. Det vil sige, det ene barn havde en meget gennemtrængende stemme. Jeg så ham ikke, men jeg gætter på en dreng omkring ti år.

Han talte meget, snakkede højlydt, uden overhovedet at være irriterende. Nærmere opstemt og glad over udsigten til togturen.

Familien fik sat sig, fundet bekvemmeligheder til rejsen frem, og pludselig lyder det, med en både anklagende og afskyvækkende tone, fra den klart igennemgående dreng Skal I have kaffe? Cirka samtidig bredte kaffeduften sig gennem vognen.

Drengen fortsatte I har lige drukket kaffe. I fik kaffe til morgenmaden. I drikker hele tiden kaffe. I drikker kaffe hele tiden. Hvorfor skal I have kaffe nu…. og mere fra samme skuffe.

Stemmeførringen gik fra anklagende til mere og mere skuffet, indtil han pludselig med nærmest afmagt i stemmen udbrød Stakkles mig!

Her kiggede Anders og jeg på hinanden og fnisede.


Tit er det stakkels Anders!


Jeg så dem ikke, men jeg har svært ved at forestille mig at der ikke også var forsyninger med til den stakkels dreng. Der gik i hvert fald ikke længe før hans stemme igen lød glad og opstemt. De spillede kunne vi høre. Måske kort, men det kunne også være noget andet. Det mest tydelige var at drengen igen var glad.

Efterhånden som toget stoppede ved stationerne, blev det fyldt. Vi kunne ikke længere høre drengen over den almindelige mumlen i et tog. Men stemningen i stemmen da han havde allermest ondt af sig selv sad fast.

Sætningen blev en del af ferien, vi har brugt den fnisende, men også ankagende. Anders er bedst og formår at gøre en enkelt lille sætning ganske sigende, bare ved brug af toneleje og løftede øjenbryn.

Og så kan den varieres i det uendelige….


…Stakkels mig/dig/os/ham/dem… osv


Ingen kommentarer:

Send en kommentar