Fra vildnæs til langt fra strømlinet

Jeg er ikke sådan en der styrer de største projekter. Jeg fikser ikke lige en campingvogn eller et gammelt hus eller bunkerne, der hober sig op i hjørnerne. Jeg når det nok, tænker jeg, og laver nogen andet, der synes langt mere spændende.

Anders er lidt ligesådan.

Haven er et godt eksempel. Havde vi været sådan nogle projektorienterede typer, ville der nok herske en del mere orden dernede. Det kommer nok, tænker vi, og når lidt ad gangen.

Græsplænen for eksempel.

Ikke at vi rigtigt har en græsplæne, men en del af haven bestod af græs, da vi overtog. Anders vidste tidligt at græsarealet med tiden skulle forsvinde, gravede op og plantede jordbær på netop græsarealet. Han er også begyndt at vende græsset i den ene ende. Men tørke har gjort det svært at skære gennem rødder og vende tørv i løbet af sommeren.

På et tidspunkt begyndte græsset at vokse. Eller det gjorde det jo sådan set hele tiden. Da vi godt kunne se at det der vending ville tage længere tid end beregnet, forsøgte jeg med en af de fælles græsslåmaskiner, men da var det allerede blevet for højt.

Og så tog vi på ferie.

En af de dage i sidste uge, jeg havde forholdsvist tidligt fri, kørte jeg om haven hjem. Bevæbnet med en græssaks.

Det tog mig lige omkring halvanden time. Jeg fyldte og tømte de to plastikbaljer, vi har stående til vand og hvad der ellers er brug for, med afklip og hældte i komposten tre gange (sammen med en hel del klamme snegle, jeg stødte på undervejs).

Det kunne ses. Jordbærerne kan igen stikke af. Og jeg tog hjem, da det begyndte at regne.

Jeg nåede ikke det hele. Der er stadig en plet helt oppe ved hegnet. Fyldt med alt muligt mærkeligt. Alt muligt andet end græs. Skvalderkål for eksempel.

Det får en tur en anden dag.