søndag den 16. august 2015

Kaffe


Lilla Kafferosteriet - Malmø


Det er ingen hemmelighed at Anders holder meget af kaffe. Ikke en hvilken som helst kaffe. Nej, det skal være god kaffe, behandlet med omhu og respekt for bønnerne.

I Sverige stødte vi på to små kafferisterier, der begge levede op til Anders’ høje standard.

Han mødte også en farlig fin kaffemaskine, på et af hotellerne, af den slags der stoppes en kapsel med den valgte kaffe i, og ud kommer en væske, som mange synes udsøgt. Anders synes ikke, og var glad for at der lige nede om hjørnet lå et af de små steder med mulighed for omsorg og god kvalitet.


Lilla Kafferosteriet - Malmø


Jeg drikker ikke kaffe, til gengæld drikker jeg the – og her er der uden tvivl forskel på kvaliteten. Derfor er jeg heller ikke i tvivl om at der er forskel på kaffe. Jeg vil ikke nedgøre kapselmaskinerne, med deres mange muligheder. Jeg ved at rigtig mange er glade for og synes at netop den type kaffe er fantastisk.

Til gengæld ved jeg at Anders er udstyret med en smagssans ud over det normale. Dengang han røg, kunne han dechifere mad eller andet med smag ud i enkelthederne – så at han i dag, hvor cigaretterne er byttet ud med damp (som han selv siger gør en kæmpe forskel i forhold til smag) kan smage endnu tydeligere, er jeg slet ikke i tvivl om.

Anders’ problem med kapselmaskinerne og deres mange skønne muligheder er afgjort hans smagssans. Han kan ganske simpelt smage at kaffen gennem processen er frysetørret – og den smag kan han ikke lide. Jeg forestiller mig at mere almindelig mennesker (ud i smagsløg) kan springe den oplevelse over og glæde sig over de mange alternativer til kedelig termokandekaffe kapslerne byder på.

Det var et spidespring.


Lilla Kafferosteriet - Malmø


Tilbage til de to små kafferisterier vi mødte. Det kunne jo tænkes at andre, for hvem turen går mod Sverige, har lyst til en god kop kaffe.

I Lund ligger Love Coffee Roasters. Den lille bitte butik med risteri - vistnok i gården ligger på Klostergatan 1L, lige om hjørnet for domkirken. Altså lige der, hvor vi færdedes en hel del.

Love Coffee Roasters er bemandet med hipstergutter, der kan deres kram og i den grad går op i at kaffen skal være perfekt. Samtidig har de et udbud af kaffe og tilbehør til salg. Jeg glemte at tage billeder og I må nøjes med billederne fra det andet lille kafferisteri vi besøgte.

Anders var omkring den lille butik mindst tre gange, de halvanden dage vi var i Lund. Stilen er hyggelig, skiltet udenfor henviser til historien om den etiopiske gedehyrde der for et par hundrede år siden opdagede kaffen. Skiltet mener at kaffen siden har løst alverdens problemer.

Jeg kendte ikke historien om den etipoiske gedehyrde, men efter sigende opdagede han at de geder der spiste kaffebønnerne ikke havde behov for at sove til middag. Han fortalte sin opdagelse videre til en munk, der havde svært ved at holde sig vågen. Munken tog opdagelsen op og eksperimenterede med kaffebønnerne, fandt hurtigt ud af at gedehyrden havde ret, og herfra leder historien videre gennem ristning og forfining af kaffen, til det den er i dag.

Groft sagt.


Lilla Kafferosteriet - Malmø


I Malmø ligger Lilla Kafferosteriet. Det er nu ikke så lille endda, faktisk fylder butikken hele to af de små hyggelige huse i to etager, der findes så mange steder i Malmø. Butikken ligger på Baltzargatan 24, Kommer du fra Lilla Torg og går mod Sødergaten/Gågaden er det blot at gå lige over i stedet for at dreje til højre eller venstre.

Lilla Kafferosteriet er en del større end den lille butik i Lund. Det er reelt en cafe, der ude byder på en hyggelig gårdhave og indenfor har et opbud af grupperinger af gamle borde og stole over alt. Der er superhyggeligt at gå rundt. Cafeen byder også på kage, og anden gang vi var forbi fik Emilie en flødebolle af en kvalitet jeg aldrig har oplevet før.


Lilla Kafferosteriet - Malmø


Hun kunne ikke spise op. Det var der faktisk ingen af os der kunne, så den ene nøddefyldte bolle (også underneden var der fyldt med nødder) viste sig at alt rigeligt til tre.

I Lilla Kafferosteriet var der ingen hipstergutter, og Anders måtte med skam melde at trods hans modvilje mod hipstere, var gutterne i Lund bedre til at udnytte kaffen og dens muligheder. Til gengæld mente han nok at begge steder havde kaffe af stort set samme lækre kvalitet.

Den bedste sammenligning han kunne komme op med, var vores egen hjemlige The Coffe Collective.


Lilla Kafferosteriet - Malmø

Ingen kommentarer:

Send en kommentar