Weekend med fyld

Weekenden har været skøn. Og fyldt.

Jeg har været til blogtræf. Jeg har mødt strikkende damer, spist dejlig mad, snakket, lyttet og grinet til den store guldmadalje. Jeg vendte hjem med tasken fuld af gaver, gode grin og masser af hygge.

Det var superhyggeligt, Violykke lagde gavmildt hus til  -  og jeg tør helt sikkert godt en anden gang.

Faktisk vendte jeg slet ikke hjem. I stedet var jeg heldig at få et lift til Hvidovre. Anja havde inviteret og efter en dejlig eftermiddag i fremmedes selskab så jeg frem til en mindst lige så dejlig aften i nutidige og tidligere kollegers selskab.

Der er altid skønt i Anjas have. Maden er fantastisk, astiien uendelig, selvskabet udsøgt, og på plænen underholder både høns og vagtler. Mest underholder hanen, der ikke kun gør sig i skrål, men også lister sig ind og hopper på de stakkels uanede hønsedamer.

Det blev sent før lørdag var slut.

 

I morges sov jeg lidt længere end jeg plejer. Ikke længe, bare nok til at gårsdagens sene sengetider blev passet på. Jeg skulle op og ud – skulle jeg. Og inden morgenen var blevet til alt for meget formiddag var jeg vej mod bussen og Sille.

Det er alt for længe siden vi sidst har set hinanden. Vores kalendre har været fyldt op, og vi er begyndt at planlægge næste gang vi kan ses. Det er vist godt, for det lader til at der hurtigt går en måned inden vi igen kan drikke kandevis af the, strikke masser af masker, tale om både alt det gode og alt det mindre gode.

Nu er jeg hjemme og snart er jeg vist klar til at trække under dynen, inden hverdagen banker på og timer sammen med store og små børn - for ikke at tale om skønne kolleger –  igen står for døren.