onsdag den 26. december 2012

Sjalet til Anja


Det er sjovt, som det er gået hurtigt at strikke Fantasiasjalet anden gang. Jeg besluttede ret tidligt, at jeg udelukkende ville strikke ved møder i arbejdsregi.


Fantasia til Anja


Så mange møder har vi ikke, alligevel er det gået overraskende hurtigt at blive færdigt.

Et par uger før jul, fik jeg sagt, at der ikke var langt igen, og Anja fik udtrykt ønske om, at det skulle ligge under træet til hende juleaften. Det troede jeg alligevel ikke jeg kunne nå, og mente det også da jeg sagde det.

Hendes skuffede udtryk fik mig alligevel til at tænke. Selvfølgelig kunne jeg nå det. Om ikke andet måtte jeg strikke hjemme også. Derfra og til tanken om overraskelse var der ikke langt, og så gik jagten på kontakt til Anjas mand ind.

Lotte troede måske godt, at hun kunne lokke nummeret ud af Anja, men Anja blev syg, og så stoppede lokkeriet.

Louise forreslog at slå hans nummer op på nettet. Det var en god ide. Jeg fandt også et nummer. Det rigtige navn. Den rigtige adresse. Bare ingen kontakt. Trods flere forsøg på opkald og sms.


Fantasia til Anja


Så forsøgte jeg at få Henrik til at lokke nummeret ud af hende. Han skulle alligevel snakke med hende, og "drengene" ses ind imellem til noget sjov uden tøser. Det kunne være en god undskyldning, for at skulle bruge nummeret.

Inden han nåede så langt, kom Louise i tanke om, at vi ved hvor han arbejder. Og så skete der noget. Jeg fik hul igennem, og Jens lovede at hente.

Siden har jeg fået en glad og overrasket taksigelse sendt pr sms.

Så er der noget ved det.








Design: Fantasia af Erica Jackofsky.


Garn: Noble fra Holst Garn i farven Spruce.

Det færdige sjal vejer 98 gram.


Pinde: Knitpicks str 4 mm.


Størrelse: Jeg lavede den store størrelse. Det gav et færdigt sjal med et vingefang på 202 cm og en højde på 65 cm.


Fantasia til Anja


Bemærkninger: Jeg fulgte opskriften slavisk. Erica foreslog at gentage de sidste to pinde, for at få lidt mere sving i spidserne forneden.

Så det gjorde jeg - gentog de sidste to pinde to gange.

Selve opspændingen var et kapitel for sig. Konstruktionen af sjalet betød at gennemtænkt blockning var nødvendig for at få pæne lige linier foroven og skønne spidse buer forneden.

Jeg har beskrevet opspændingen tidligere, da jeg strikkede sjalet første gang, og tænker det er nemmere at linke til egen post, end skrive det hele igen.


Har du lyst til at se flere billeder af sjalet, kan de ses lige her på Ravelry.

8 kommentarer:

  1. Svar
    1. Helena, jeg kan rigtig godt lide det sjal, det er nemlig rigtig fint :)

      Slet
  2. Det er godt nok også flot anden gang! Hvor var det dejligt at I kunne overraske hende juleaften. Så er det bare meget sjovere at strikke til andre når de bliver så glade!

    SvarSlet
    Svar
    1. Christunte, jeg kan stadig godt lide mysteries, men hvor er det meget lettere at strikke, når jeg ved, hvor jeg er på vej hen :)

      Det er altid dejligt at kunne glæde, specielt når der bliver glæde i den anden ende. Og det vidste jeg, der ville blive :)

      Slet
  3. det er altså bare så fantastisk det sjal :)
    KH Micha

    SvarSlet
  4. Hvor er det skønt - og synes at historien med at finde hendes mand for at lave lige den ekstra overraskelse er skøn. Jeg elsker, når folk går langt for at glæde...

    SvarSlet
    Svar
    1. Unikarina, jeg holder meget af at glæde andre, og nogen mennesker er så gode til at modtage og glædes, at jeg gerne går langt i forsøget.
      Det var også skønt at jagte kontakten - specielt fordi alle mine kolleger var vidende om det, og alle gerne hjalp til :)

      Slet