Hal 10

Det var stadig mørkt da jeg tog af sted i morges. Da jeg tog hjem igen var det blevet mørkt igen.

I de mange timer, mens mørket var væk, stod vi i den store gamle kolde fabrikshal, med de grå vinduer, der ikke lader meget lys ind.

Jeg var ude en enkelt gang. Jeg troede der ville være overskyet udenfor. Det var der slet ikke. I stedet skinnede solen i alt det tindrende hvide fra nattens frostlag.

Vejret var klart og skønt, og måske netop derfor havde rigtig mange fundet ud til den store maskinhal på Musicon i Roskilde.

Indenfor var der koldt og en dejlig stemning. Karinas medbragte gasvarmer varmede godt, vores naboer var hyggelige og timerne løb i et afsindig hurtigt tempo.

Mit eneste klagepunkt kan jeg desværre ikke skyde mod andre. Jeg troede mine støvler var varme. Det er de så ikke. I morgen finder jeg nogle andre. Nogle, der kan modstå kulden fra gulvet.

Måske Daniels vinterstøvler, han ikke har taget med sig. Støvlerne i størrelse treogfyrre, som jeg uden tvivl kan have mindst tre par sokker indeni. Og stadig have god plads.

Så kan jeg vel holde varmen.

Hvis ellers jeg kan løfte fødderne fra gulvet...