Tretten Gigabyte

For lige knap et år siden stod vores daværende computer af. Den havde skrantet et stykke tid, og Anders havde faktisk snakket om at backup af indholdet ville være en god ide...

Som om!

Da den døde, havde jeg ikke gemt noget som helst, og siden har jeg ikke haft adgang til alt det, der ligger fordelt på ikke mindre end to harddiske.

Anders forsøgte af flere omgange, men eksamenstanker og almindeligt pres fik bugt med de gode intentioner og så lå det hele bare hen. Specielt de to harddiske, vi begge var overbeviste om, ikke fejler noget. Alt det andet derimod...

Det er efterhånden længe siden, vi besuttede at udsætte Caféens computere for de to harddiske i håb om, at de kunne hjælpe.

I dag gjorde vi alvor af ideen. Pakkede harddiske og fandt en bus i den rigtige retning.

Det lykkedes ret hurtigt. Kontakten til den første harddisk - den der indeholder, det jeg finder vigtigst. Mappen med mit navn fyldte tretten gigabyte. Ikke meget, når man tager i betragtning, at vi havde udstyret os med et usbstik med fireogtres.

Tretten gigabyte lyder måske ikke så slemt... Men det tog cirka halvanden time, før de var overført. Lyset nåede at gå ud. Mørket at vinde frem.

Og at det er længe siden, nogen har haft adgang, vidner datoen i detaljeoversigten om.

Jeg nåede at strikke det meste af femten centimeter på det igangværende julegaveprojekt. Anders nåede at skyde en hel masse rumskibe ned med sin telefon.

Den anden harddisk derimod. Den ville ikke. Var ikke kompatibel. Ville ikke samarbejde. Indeholder alle mine billeder.

Måske vi en dag finder en anden computer, der har lyst til at lege. En med et gammelt windowsstyresystem eller en bithastighed harddisken kan tale med. Vistnok.

Indtil da glæder jeg mig over alt det jeg fik med. Og håber på alt det andet en dag også kan findes frem. (for pludselig kan jeg huske meget mere af, hvad der ligger på den...)